Joe Biden styrer direkte imod at blive kåret som Demokraternes præsidentkandidat til sommer efter storsejr ved en række nye primærvalg tirsdag. Selv ikke et aflyst vælgermøde tirsdag på grund af frygt for yderligere udbredelse af den truende coronavirus svækkede hans triumftog.
Udover sejre i staterne Mississippi, Missouri og Idaho vandt Joe Biden også den vigtigste, Michigan. Ikke blot er hans sejr et kæmpe nederlag til Bernie Sanders og en fortsættelse af hans sejrstogt fra Super Tuesday for en uge siden. Bidens sejr afslører også, hvad der kan blive stærkt udfordrende for Donald Trump ved præsidentvalget 3. november.
For der var flere tendenser i Joe Bidens sejr, der styrker ham i slaget imod Donald Trump i den kommende præsidentvalgkamp mellem de to, der nu synes næsten helt sikker.
Valget på Mini Super Tuesday, hvor seks stater afholdt valg, viste, at Biden kan andet end at trække sorte stemmer i stort tal. Han kan også trække afgørende hvide middelklassevælgere i forstæderne.
Og det efter at Biden for bare et par uger siden ellers lignede en næsten færdig mand efter dårlige resultater til de tre første delstatsvalg i Iowa, New Hampshire og Nevada.
Sammen vil vi slå Donald Trump.Joe Biden med adresse til Bernie Sanders
Joe Biden vandt tirsdag Mississippi med 81 procent af stemmerne mod blot 15 procent til Sanders. Han vandt Missouri med 60 procent mod 35 procent til Bernie Sanders. Og han vandt Idaho med 45 procent imod 43 procent til Sanders.
Og endelig vandt han altså Michigan med 53 procent imod 38 procent til Sanders.
Sanders vandt til gengæld i North Dakota, men det er en lille sejr. Kun 14 delegerede var her i spil, hvorimod det var 125 i Michigan - den stat som tirsdag udløste flest af de delegerede, som i sidste ende vælger præsidentkandidaten på Demokraternes konvent i juli.
Optællingen i Washington State står i skrivende stund til dødt løb.
Allerede inden Joe Bidens valgsejr tirsdag vurderede Fivethirtyeight på baggrund af tidligere delstatsvalg, målinger og fremskrivninger, at Biden havde 99 procents chance for at erobre over halvdelen af de delegerede ved primærvalgene, mens de gav Sanders 1 procents chance. Efter Bidens valgsejr tirsdag står prognosen fortsat ved magt.
I Michigan vandt Bernie Sanders ellers over Hillary Clinton i 2016 - men mod Joe Biden kunne han altså ikke gentage sin succes.
Michigan er udover at udløse mange delegerede helt central for Demokraterne i deres kamp for at slå Trump.
For selv om det er en relativt demokratisk stat, så formåede Donald Trump at vinde Michigan i 2016, efter at Barack Obama ellers havde vundet den både i 2008 og 2012.
Michigan var sammen med en stribe andre stater i Midtvesten afgørende for Trumps valgsejr i 2016, da ikke blot folk i landområderne stemte massivt på ham. Den hvide middelklasse i byernes forstæder gjorde det samme.
Men en afgørende tendens ved Joe Bidens sejr tirsdag i Michigan var, at vælgere i forstæderne stemte på ham i stor stil, og det er netop, hvad Biden har brug for, og Trump kan frygte, ved præsidentvalget.
Samme tendens – en fornyet stor opbakning til Demokraterne i USAs forstæder – var en afgørende grund til, at Demokraterne sikrede sig jordskredssejren til Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget i efteråret 2018.
Og hvis denne strømning fortsætter ved præsidentvalget 3. november i år, bliver det en af de største trusler mod Donald Trumps forsøg på genvalg.
96 procents støtte til Biden
En anden af Bidens styrker er hans stærke tag i de afgørende sorte stemmer.
Biden vandt både Mississippi, der er den stat med flest afroamerikanere i USA, og Missouri, hvor en femtedel af De Demokratiske Partis vælgere er sorte. Sorte vælgere sikrede ham også en jordskredssejr i South Carolina i forrige uge.
Exitpolls viste tirsdag ifølge The New York Times, at sorte vælgere tirsdag bakkede Biden op i enorme tal i Mississippi, hvor 86 procent støttede ham, mens kun 11 procent bakkede op om Sanders.
Blandt sorte vælgere over 60 år, var tallet endnu vildere – 96 procent af dem støttede Biden, mens kun tre procent bakkede op om Sanders.
Joe Biden er meget populær blandt sorte efter at have været Barack Obamas vicepræsident i otte år.
»I alle sine år som vicepræsident opførte Biden sig altid ordentligt over for Obama,« som Virginia King, en 64-årig afroamerikansk sygeplejerske og demokratisk vælger, sagde til Berlingske for nylig.
Bidens styrke blandt sorte vælgere kan ligesom de hvide vælgere i forstæderne blive en stor udfordring for Trump.
Ikke fordi Trump på nogen måde forventes at kunne trække mange af de sorte stemmer. Afroamerikanske vælgere stemmer først og fremmest demokratisk.
Men afgørende for at vinde præsidentvalg i USA – hvor 100 millioner registrerede vælgere slet ikke stemte i 2016 – er, om kandidaterne kan skabe så megen begejstring, at de får flere til at stemme.
Og Biden synes at have en magnetisk tiltrækning på sorte stemmer, hvilket Clinton ikke havde i 2016, hvor relativt få sorte mødte op for at stemme. Og det var en væsentlig grund til hendes nederlag til Trump.
Biden i skænderi med arbejder
Derudover ventes Barack Obama til efteråret at føre en intensiv kampagne for at få sorte til at stemme på Joe Biden.
Ligesom rigmanden Mike Bloomberg, der opgav at blive Demokraternes præsidentkandidat efter Super Tuesday for en uge siden, netop har afsat to mio. dollar med det mål at få en halv million sorte vælgere til at registrere sig som vælgere i otte afgørende svingstater.
Samtidig er det velkendt, at Joe Biden har svagheder. Den 78-årige tidligere vicepræsident angribes allerede af Trump og Republikanerne for nærmest at være dement, da han tilbagevendende snubler over egne ord og siger noget faktuelt forkert.
Som under et besøg på en Fiat-fabrik tirsdag, hvor han havde et skænderi med en fabriksarbejder, der anklagede Biden for at ville tage hans våben fra ham, hvorefter Biden under et skænderi med arbejderen omtalte automatvåbnet AR-15 som et AR-14.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
