Intet nyt eller overraskende er der i, at Donald Trump bruger det sociale medie Twitter som en megafon til at få sine budskaber ud, men efter USAs præsident forleden satte ny rekord med 29 tweets og retweets på en dag, er debatten om hans mentale tilstand blusset op igen.
Ikke mindst fordi det er George Conway, ægtefælle til præsidentens talskvinde og toprådgiver Kellyanne Conway, der har fået debatten til at eksplodere ved at genrejse spørgsmålet om Donald Trumps »mentale og psykologiske tilstand«.