20 år efter Columbine-skolemassakre: Var det starten på en epidemi?

Lørdag er det 20 år siden, at 13 personer blev brutalt slået ihjel under et skoleskyderi på Columbine High School i delstaten Colorado - på det tidspunkt det dødeligste i USA siden 1966. I dag frygter flere, at skoleskyderierne er blevet en del af USA.

Will Beck, der overlevede skyderiet på Columbine High School i 1999, mindes på 20-års dagen for massakren sine medstuderende og lærer på Columbine Memorial i Littleton, Colorado. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jason Connolly/AFP/Ritzau Scanpix

Dagen i dag markerer en årsdag af de mere tragiske af slagsen.

For 20 år siden angreb de to elever Dylan Klebold og Eric Harris deres skole, Columbine High School, og nedslagtede 13 personer i et meningsløst blodbad, inden de skød sig selv på skolens bibliotek.

Yderligere 24 personer blev såret under angrebet, der sendte chokbølger gennem USA, for hvordan kunne to unge mænd på 17 og 18 år, der var vokset op i en kernefamilie i en øvre middelklasseforstad i »The Land of Opportunity« gå hen og blive koldblodige mordere?

FBI har siden beskrevet den ene gerningsmand som en psykopat og den anden som en klinisk deprimeret efterløber.

Men skoleskyderiet er i dag blevet eksemplet fremfor undtagelsen på - primært - unge mænd, der finder en udvej af ensomheden og mobningen via massakren.

Siden den skelsættende dag, den 20. april 1999, har der ifølge Washington Posts database været skyderier på mindst 233 skoler i USA. Og de mest dødelige masseskyderier i USA's historie er sket indenfor de seneste 12 år.

Startede Dylan Klebold og Eric Harris en epidemi?

Har en selvforstærkende effekt

Amerikanske efterforskere har givet udtryk for, at skoleskyderier er blevet den amerikanske pendant til selvmordsbomber - at det er blevet en ideologi, der især har rod i Columbine-massakren.

De to gerningsmænd har efterfølgende opnået en mærkværdig idolstatus og fået sig en fanskare, der går under betegnelsen »columbinere«.

Pigerne forelsker sig i skoleskyderne.

Drengene vil være dem.

Mange er deprimerede eller på anden vis psykisk ustabile og betragter subkulturen som et sted, hvorpå de kan svare den verden, de mener misforstår dem, igen. Og, hvis de vælger at gennemføre et angreb, opnå den opmærksomhed, de som såkaldte »outsiders« aldrig har fået.

Peter Langman, en amerikansk psykolog, der har forfattet bogen »Why Kids Kill: Inside the Minds of School Shooters«, sagde i 2018 til The New York Times, at »fænomenet har en selvforstærkende effekt,« og »jo flere, vi hører om, jo flere kommer der til at være.«

Professor i kriminologi James Alan Fox sagde derimod til avisen, at viljen til at dræbe har rod i noget langt dybere.

»Blot fordi man har set andre gøre det, får det ikke en grundlæggende tilfreds og glad person til at gribe en pistol og gå ud og skyde tilfældige studerende,« understregede han.

Flere af overlevende gerningsmænd fra senere skoleskyderier har indrømmet under forhør, at de i handlingen konkurrerede med tidligere gerningsmænd om at være den, der stod bag det dødeligste angreb og slog flest mennesker ihjel.

Og ifølge de beviser de to gerningsmænd fra Columbine High School efterlod bag sig, herunder deres dagbøger, var det også deres ultimative mål: at blive berømte for at have begået det største massemord i amerikansk historie.

Amerikansk våbenlov stortset uændret

Skoleskyderiet på Columbine High School i Littleton, Colorado syd for Denver rystede USA i sin grundvold. Det var en af de første kollektive amerikanske tragedier, der blev sendt på live-tv.

Ideen om, at kriminalitet og våbenvold var noget, der hørte underklassen til, blev manet til jorden, og det affødte en større debat om, hvem amerikanerne var, og hvor skylden og ansvaret for massakren lå, fortæller professor i strafferet ved New York State University, Jaclyn Schildkraut, til Kristeligt Dagblad.

Særligt, når det handler om den evigt ophedede debat om amerikansk våbenlov, der er stort set uændret siden 1999, og hvorvidt det er samfundets ansvar at gøre en ende på den slags tragedier.

Antallet af amerikanere, der mener, at reglerne for, hvem der må erhverve et våben, bør skærpes, steg fra 47 pct. i 2014 til 67 pct. i 2018, viser en undersøgelse fra Gallup. Samtidig mere end fordoblede den amerikanske interesseorganisation The National Rifle Association (NRA)  i 2017 de millioner af dollars, den bruger på lobbyisme.

Craig Scott, der mistede sin søster og selv var elev på Columbine High School i 1999, sagde forrige måned under en mindehøjtidlighed for ofrene, at han frygtede, at skoleskyderier var blevet en del af den amerikanske bevidsthed.

»Desværre er opskriften, at hvis du er blevet mobbet i skolen, så kan det være du tyr til et skoleskyderi,« sagde han.

Professor i strafferet Jaclyn Schildkraut understreger dog over for Kristeligt Dagblad, at skoleskyderier er ekstremt sjældne, trods den opmærksomhed, de får.

»Der er en kollektiv forståelse for, at hver amerikansk skole er nødt til at være beredt. Men statistisk set er der ikke tale om en epidemi. I dag er skolen stadig et af de tryggeste steder, et amerikansk barn kan befinde sig,« siger Jaclyn Schildkraut.