I skolen havde Emma Nørbygaard svært ved at præstere. Nu ejer hun et millionforetagende. »Herinde er hver dag en eksamen«

I dag kan det virke skørt, at 27-årige Emma Nørbygaard nogensinde har tvivlet på egne evner. Som medejer af Restaurant Aure har hun formået at gøre fine dining til et millionforetagende.

Gourmetrestauranter giver sjældent overskud. Men det har Emma Nørbygaard fået til at ske. Niels Ahlmann Olesen

Når man har med gourmetmad at gøre, måler man ofte succesen i Michelin-stjerner og udsøgte smagsoplevelser.

Det er maden på tallerkenen, der bliver talt om, men sjældent, hvordan man får det til at løbe rundt på en restaurant, hvor alt skal stå snorlige, og der ikke må være en finger at sætte på hverken mad eller tjener.