En nærdødsoplevelse gav Mathias Langkilde Sukstorf modet til at tage chancer. Nu lever han af at lande store aftaler

Til daglig er Mathias Langkilde Sukstorf vant til at bære et tungt strategisk ansvar på sine skuldre. Men der var engang, hvor lige præcis sådan et ansvar ville have givet ham svedige håndflader. Han har et råd til, hvordan man kan slippe frygten for at træde forkert og få udlevet sit fulde potentiale.

For 12 år siden fik Mathias Langkilde Sukstorf en slem forskrækkelse, som skulle ændre hans opfattelse af livet.  Linda Kastrup

Forestil dig, at din chef betroede dig og dine kollegaer to milliarder kroner og bad jer investere dem i noget fornuftigt.

Noget, som danske forbrugere helt sikkert ville få gavn af, og som på sigt skulle komme din arbejdsgiver til gode i form af tilfredse kunder og en fordelagtig markedsplacering.