Da den konservative folketingspolitiker Rasmus Jarlov underviste på Copenhagen Business School i årevis, syntes han, at én ting var noget »pjat«:
De kønsneutrale toiletter.
For med dem gjorde man et meget stort nummer ud af et nærmest ikkeeksisterende problem, forklarer han.
Universitetet var en af de første arbejdspladser til at indføre kønsneutrale toiletter, og nu er flere virksomheder trådt i samme fodspor. Enkelte er endda gået skridtet videre, skrev Berlingske lørdag.
Virksomheder som Danfoss, Grundfos, Microsoft og Google har fjernet de sædvanlige tændstikmænd og -kvinder på toiletbåsene og gjort toiletter kønsneutrale. Det er på flere arbejdspladser også slut med at antage, hvem der skal kaldes hun eller han, for replikken »Mine pronominer er …« har vundet indpas, og det kønsneutrale »de« og »dem« er blevet normalt i mødelokalerne.
Alt sammen for at skabe et mere inkluderende arbejdsmiljø, lyder argumentet.
Men det har skabt debat – og hvor virksomheder og minoriteter ser regnbuer i den nye kultur, har det på sociale medier i stedet fået flere til at se sort.
»Når man går woke, går man fallit«, lyder vurderingen fra Rasmus Jarlov på Twitter. Over for Berlingske påpeger han, at tiltagene er et skridt i den forkerte retning.
Nogle vil »altid falde ved siden af«
Heller ikke hos Dansk Folkepartis nyudnævnte partiformand, Morten Messerschmidt, falder de nye idealer i frugtbar jord. Hensyn som disse risikerer at ødelægge hele samfundets sammenhængskraft, lyder budskabet.
»Det er jo ikke inkluderende at fragmentere samfundet. Det at have toiletter for mænd og kvinder underbygger bare den almindelighed, som samfundet nu engang er bygget på.«
»Der vil altid være nogle, der falder lidt ved siden af,« lyder det fra Morten Messerschmidt, der fortsætter:
»Men det ændrer ikke på, at samfundet må holde fast i, at der er fælles traditioner, som udgør en normalitet. Hvis man vil indrette alt efter den mindste minoritet, man kan finde, så bryder den fælles identitet sammen. Og dét er problemet her.«
Fra De Konservative understreger Rasmus Jarlov, at arbejdspladser skal være rummelige, og folk skal behandles lige og ordentligt. Men der er noget provokerende ved virksomhedernes nye retning, betoner han:
»Det provokerer mig, fordi jeg synes, det virker påtaget og helligt, når virksomheder slynger om sig med kønsneutrale toiletter og de her progressive symboler. Det handler mere om selvpromovering og branding, end det handler om at løse problemer i virkelighedens verden.«
Den konservative politiker har aldrig hørt om personer, som har haft behov for kønsneutrale toiletter, og han tror heller ikke på, at en sådan efterspørgsel findes. Derfor mener han ikke, at virksomhederne løser et »reelt problem«.
»Det kan godt være, det bare er min fantasi, der ikke er god nok, men jeg har meget svært ved at se, at det er et rigtigt problem, der bliver løst. Faktum er jo, at næsten alle er enten mand eller kvinde,« siger han.
Et problem, der eroderer samfundet
Når toiletterne er gjort kønsneutrale, og man som andet end ciskønnet mand eller kvinde derfor ikke skal have betænkeligheder ved at tage i døren, ser arbejdspladserne det som et hensyn – en rummelighed overfor deres ansatte.
Men ifølge Morten Messerschmidt skaber det et problem fremfor at udgøre en hjælp.
»Det er en imødekommelse af den hyperindividualisme, som er en trend i tiden. Hvor alting skal defineres ud fra, hvad den enkelte føler sig som. Det er problemet og dér, hvor samfundet eroderer. At der så er en meget lille minoritet, der har det på en anden måde, skal man selvfølgelig vise forståelse for.«
Du siger, at man selvfølgelig skal vise forståelse for den minoritet – er det ikke netop det, man gør med de her initiativer?
»Nej, jeg synes, man går på kompromis ved at fragmentere hele synet på mennesker og sig selv ned i mindste detalje. Man skal have respekt for dem og være bevidst om, at der er en minoritet. Men det betyder ikke, at de skal have deres egne toiletter.«
I den modsatte ende af de politiske spektrum synes SFs ligestillingsordfører, Astrid Carøe, at virksomheder skal »have respekt« for at søsætte de nævnte initiativer, som – ifølge hende – trækker arbejdspladserne i en mere inkluderende retning.
»For de få mennesker, som det her drejer sig om, gør det en verden til forskel, at man bliver set som den, man er – også på arbejdspladsen. Så de her tiltag er super,« siger hun.
Ordføreren anerkender, at virksomheder kan ty til tiltagene for at promovere sig selv, men det er uproblematisk, mener Astrid Carøe, for virksomheder gør det hele tiden i alle mulige sammenhænge.
En af virksomhederne, der er steget ombord på 2022-skibets fokus på minoriteter og deres trivsel på arbejdspladsen er tech-giganten Microsoft. Her har man skabt kultur for at introducere sig med sine pronominer på kontoret, og i det danske hovedkontor er der en toiletdør, der hverken er forbeholdt mænd eller kvinder.
Kritikken om at virksomhedernes mission om inklusion egentlig handler om selvpromovering, anerkender man ikke i Microsoft.
»Vores tilgang til diversitet og inklusion er drevet af et ønske om at skabe en arbejdsplads, hvor man kan komme, præcis som man er, og føle sig inkluderet uanset køn. Vi synes, det er en relevant debat at tage og være bevidst om. Så er det op til den enkelte organisation at finde frem til en politik, der giver mening for dem,« skriver den danske HR-direktør Camilla Hillerup i et skriftligt svar til Berlingske.
