Der er noget trygt ved at høre en sang, man kender. Noget genkendeligt, som ikke kræver forklaring. Når de første toner lyder, ved man præcis, hvad der kommer, og man ved også, hvordan man selv reagerer. 

Den følelse er formentlig en af forklaringerne på, at kopibands i disse år fylder så meget i det danske musikliv. Publikum ved, hvad de får, arrangørerne ved, hvad de kan sælge, og billetsystemerne ved ofte på forhånd, hvad der bliver udsolgt.