På ti år har danske husholdninger tjent omkring 4.600 milliarder kroner på, at deres boliger, aktier og pensioner er steget i værdi.

Det står klart, efter at jeg nysgerrigt har analyseret tallene fra Danmarks Statistik. Det svarer til godt halvanden million kroner pr. husstand, uden at nogen arbejdede en eneste time for dem.

Det er en indtægt, som vi sjældent taler om samlet, og som vi mangler et godt begreb for. Jeg vil kalde den danskernes passive lønseddel.