I denne tid læser vi i medierne, hvor godt det er for børn og deres familier at bruge mindre tid på skærme. Vi har også længe læst om den forfærdelige mistrivsel blandt unge, som nok også skyldes for meget skærmforbrug.
Men de er ikke de eneste, som er presset af it-udviklingen. Kontoransatte jubler ikke, når de igen skal bruge et nyt system, får en opdatering, som gør, at opgaverne skal udføres anderledes. For ikke at tale om at sidde med en hasteopgave, når systemet går ned på ubestemt tid.
Før i tiden, når man for eksempel var i sommerhus, var man VÆK. Nu kommer der en notifikation om, at der er noget i e-Boks, og hvem kan lade være med at se, hvad det er? Indkaldelse til tandlæge, besked om at bilen skal til service, osv. I trafikken, som bliver stadig tættere, ringer forsikringsselskabet med nogle spørgsmål!
De mest pressede er måske ældre, som ikke har brugt it i arbejdslivet og måske ikke forstår kommandoer på engelsk. Har de ikke hjælpsomme naboer, børn eller børnebørn i nærheden, har de virkelig et problem. Ældre Sagen gør et kæmpearbejde med frivillige it-hjælpere. De sidder bare ikke parat og venter, når man har trykket på noget forkert og er kørt fast.
Danmark er et af de mest digitaliserede lande, og vi har bestemt fået mange muligheder ud af det. Men fremskridtet kommer altså med en pris, der skal betales.
Hanne Dam, Hillerød
Løft niveauet
Sport er fredsskabende, engagerende og spændende. Sportsjournalister under OL kommer for let til deres arbejde. De sveddryppende tabere bliver mødt med et klassisk spørgsmål: »Hvad føler du lige nu?«. En fattig tilgang til års træning og forsagelse.
Journalister repræsenterer den traditionelle opfattelse af sportens udøvere som værende muskulære maskiner uden hjerne. Intet er mere forkert. De rummer viden om mental og fysisk træning, kost og taktik. Mange sportsstjerner ender også fortjent som kommentatorer i tv. Rolf Sørensen er Danmarks mest vindende cykelrytter, og hans stemme under de store cykelløb er berigende indsigtsfuld og engageret.
Det kunne sportsjournalister læne sig op ad.
Holger Overgaard Andersen, Vedbæk
Skam jer, COOP
Er COOP dansk? Det mente jeg det var, men …
Når man kører en lang dag hjem fra ferie, skal maden være meget nem.
Jeg kørte til vor lokale SuperBrugsen og købte indbagte rødspætter og hindbær, det er da nemt.
Da jeg kom hjem, opdagede jeg til min rædsel, at rødspætterne var fra Polen, og hindbærrene var fra Portugal.
Vi har glimrende leverandører i Danmark, for eksempel: Royal Greenland og Glyngøre, m.fl. Danske gartnere har fremragende hindbær.
Da vi havde Irma i Dragør, vidste jeg, at man købte kvalitet, men det er åbenbart slut nu.
Jeg overvejer at boykotte SuperBrugsen og kun købe lokalt.
Fisk i røgeriet, brød hos vores lokale bagere, kød og pålæg hos vores lokale slagtere.
Steen Olsen, Dragør
Den sproglige udvikling
Overalt presser den sproglige indflydelse fra USA sig på, og inden længe er vi alle reelt dobbelt halvsprogede – nogenlunde til dansk og nogenlunde til engelsk (læs: amerikansk); men ikke flydende på nogen af sprogene.
»Den sproglige udvikling er uafvendelig«, siger de følgagtige, de anglofile, og de højlærde sprogfolk slår koldt vand i blodet med henvisning til alle de andre mere eller mindre sprogligt berigende perioder, som »muddermålet« har været igennem og overlevet – om end i forvansket form.
I Danmarks Radio tales dansk næsten ikke længere; værterne slynger om sig med anglicismer (læs: amerikanismer) samt indlånsord og -udtryk, »what’s not to like«, som de siger, og de andre kanaler er ikke meget bedre. Jeg undlader høfligst at nævne den DR-vært, der talte om OL-svømning i »Sejnen«.
Men midt i alle disse sproglige ulykker er det en lise at læse bladet »Ingeniøren«, hvor selv de mest højteknologiske emner øjensynligt kan omtales og beskrives på et sprog, der stort set er dansk og i hvert fald ikke præget af anglicisme. Måske har de virkeligt indsigtsfulde ikke behov for at puste deres sprog op med varm luft fra Amerika?
Hasse Greiner, Bjæverskov
