Københavnske forældre bør sætte sig for at diskutere problematiske begreber som »drengerøv« og »mandehørm«.

Sådan lyder opfordringen fra Sex og Samfund, der sætter fokus på kønnet sprogbrug med kampagnen »Uge Sex« i københavnske skoler. Som led i kampagnen benytter Sex og Samfund undervisningsmateriale i form af en video, hvor mindre børn diskuterer eksempler på kønnede ord som »drengerøv«, »drengepige«, »tudeprins« og »mandehørm«.