Efter røgen fra valgkampen til Folketinget har lagt sig – hvor alt fra dyrevelfærd til indvandring blev vendt og drejet – er regeringsforhandlingerne nu endt i en boksekamp med to ringhjørner.

Det ene hjørne kan vi kalde »velfærdshjørnet«, og det andet kan vi kalde »arbejdsudbudshjørnet«. Her kæmpes der blandt andet om tilbagetrækningsalder og Velfærdsforliget fra 2006.