»Fucking bøsse!« lød det, da jeg sidste søndag, fredeligt og uden postyr, cyklede gennem byen på vej til søndagsmiddag hos min mor. 

Manden, der råbte, kunne have heddet Lars, eller måske Morten. Det er lige meget. Han var i hvert fald fuldblodsdansk med blå øjne og lyst hår, og hvad der nu ellers skal til.