Organisationer i fælles opråb: Lov om psykisk vold beskytter ikke voldsudsatte børn godt nok
For fem år siden blev det strafbart at udøve psykisk vold. Et afgørende skridt for at sidestille psykisk vold med fysisk vold. Men kun én ud af ti, der anmeldes til politiet for psykisk vold, bliver dømt. Det vidner om, at der er lang vej endnu. Ikke mindst for børn, der er udsat for psykisk vold, er der udfordringer med at bringe loven i spil.



