Morten Messerschmidt: Så længe Kaare Dybvad ikke anerkender bjælken i sit eget øje, forbliver hans kritik af andre hul

Hvis Kaare Dybvad Bek virkelig mener, at Europas migrationspolitik bør være strammere, må han starte med at feje for egen dør.

»Mens Dybvad kritiserer Merkel for at have åbnet grænserne i 2015, administrerer han selv et system, hvor tilstrømningen fra muslimske lande er stærkt voksende,« skriver formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt. Linda Kastrup

Det kunne ligne noget fra Bjergprædikenen: at se splinten i sin næstes øje, men ikke bjælken i sit eget. Jeg tænker naturligvis på vores udlændinge‑ og integrationsminister. Kaare Dybvad Bek (S), der har travlt med at rette skytset mod andre, mens hans eget hus brænder.

Hans seneste angreb på Angela Merkel er et godt eksempel. Med henvisning til flygtningekrisen i 2015 erklærer han, at »Wir schaffen das«-mentaliteten ikke gjorde noget godt for Europa. Dengang, siger han, blev vi lovet højtuddannede mennesker, der hurtigt ville komme i arbejde.