Det hævdes i Berlingskes leder 21. september, at »ingen på Christiansborg« har overvejet, om vores regler er blevet for tunge, når regeringen vil bruge særlige undtagelser til at få en fabrik i Skrydstrup op at stå. 

Jo, det ved Gud, vi har. Derfor har det været vigtigt for os i Moderaterne at få aftalt en solnedgangsklausul og igangsat et parallelt spor, hvor erfaringerne fra de midlertidige fravigelser bliver evalueret ved klausulens udløb.