Lad os gøre det trendy at tale mindre og lytte mere til dem, vi er uenige med

Hvis vi alle sammen blev bare en smule bedre til at lytte til hinanden, ville vi så ikke få mere harmoniske forhold til vores medmennesker?

Ved oprigtigt at lytte til andre mennesker udviser vi dermed også en altafgørende ydmyghed,« skriver Thure Lindhardt, skuespiller, sammen med Andreas Vetö, der er direktør for Danmarks Underholdningsorkester, i denne kommentar. Tobias Kobborg

Det helt store ideal for et fredeligt samfund er, at man kan leve i harmoni med hinanden. Det gælder også idealet for ægteskaber, venskaber og relationerne på arbejdspladsen.

Harmoni er ikke lig med ensretning. Man kan snildt være vidt forskellige og have ganske forskellige prioriteringer og overbevisninger og alligevel være i harmoni med hinanden.