Som psykolog på 11. år er jeg ikke i tvivl om, at jeg er endt på rette hylde, for jeg elsker mine klienter. Men jeg er træt af at behandle børn og unge på samlebånd, fordi de ikke kan klare det pres, de bliver udsat for. Jeg er træt af at behandle dem for noget, som ikke er en defekt hos den enkelte, men er resultatet af en syg præstationskultur.
Jeg har ikke lyst til at være endnu en voksen, der fortæller børn og unge, at de skal slappe af og ikke tage tingene så tungt, og jeg har ikke lyst til at individualisere de udfordringer, som de kæmper med, når det er et samfundsskabt problem, og løsningen skal findes dér. Det bliver ren symptombehandling.
Del:
