Vi har efterhånden længe diskuteret, hvordan fremtidens uddannelsessystem skal se ud. Senest i forbindelse med den nye gymnasiereform, hvor man både nedlægger gamle uddannelser og opretter nye i håbet om at skabe et bedre uddannelsessystem.
Dog bliver der snakket ufatteligt lidt om, hvorvidt det er muligt at ændre de allerede eksisterende uddannelser, som eksempelvis stx eller hhx. For selvom det selvfølgelig er nødvendigt løbende at skabe nye uddannelser, som afspejler samfundets og elevernes behov, så er det samtidig også afgørende, at vi tilpasser de allerede eksisterende uddannelser, så det passer til tiden.