Kaffebarer verden over er blevet symbol på en sørgelig tendens i tiden

Tidens jagt på at ville være unik ender i anonymisering, for vi danser efter de sociale mediers pibe af et ensrettet perfekthedsideal. Algoritmerne får os til at ligne hinanden – både i vores fysiske og kulturelle udtryk. Det er dømt til åndløs ensartethed. Det er en skam, for det er i forskellene, at fremdriften, inspirationen og selvstændigheden ligger.

»Løsriver vi os ikke algoritmens kløer, ender vi med i indbildsk frigørelse at udvaske vores egen individualitet,« skriver Kasper Andersson. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Potchefstroom er en lille, forvitret provinsby i Sydafrika, hvis kvarterer mestendels består af boliger med pigtrådshegn, ituslåede fortove, små, snuskede kiosker og gadebelysning, der er ude af funktion. 

Om morgenen har man solen i nakken og går på jagt efter en nogenlunde tilforladelig kop kaffe. Den finder man hos en hengemt kaffebar ved hjælp af de sociale medier. I selskab med tre venner, der tilsammen har næsten en kvart million følgere på Instagram, entrerede jeg engang denne.