Vi taler meget om tryghed i disse år. Om kriser. Om trusler udefra og indefra. Og alt imens skrumper friheden. Måske er det ikke med vilje. Måske er det bare lettere sådan. For frihed er krævende. Den kalder på ansvar. På mod. På at turde forvalte sit eget liv. Og dét kan være skræmmende.

Friheden er uden en fast bane. Ingen autoritet til at fortælle dig, hvad du skal mene, tro, gøre. Den er både mulighed og forpligtelse. Og derfor bliver friheden let noget, vi tager for givet – eller noget, vi viger bort fra, når angsten gnaver og eksperterne råber »krise!« Men friheden er aldrig givet. Den er altid tilkæmpet.