I dag holdt Folketinget åben høring om et lovforslag, hvori regeringen vil give Politiets Efterretningstjeneste (PET) vide beføjelser til at indsamle data om danskerne og hælde disse data ind i et avanceret it-system drevet af kunstig intelligens, også kaldet ai. 

Det skal ifølge justitsminister Peter Hummelgaard (S) kunne hjælpe PET med at finde den næste terrorist, spion eller sabotør.