»Hagekors og heilen« i Malmøs skoler udløser ophedet debat om muslimsk jødehad

Jødehad i Malmø, oplysningsidealernes udfordringer, unge muslimer med smag for demokrati. Tre internationale citater fra ugen, der gik sætter ord på verden lige nu.

En ny rapport sætter fokus på problemer med antisemitisme i Malmøs skoler. Siden 2009 har antisemitisme i Malmøs muslimske miljøer været til debat. Dengang protesterede tusindvis af muslimer i Malmøs gader mod afholdelsen af en tenniskamp mellem Sverige og Israel (billedet). Bob Strong/Ritzau Scanpix

I Sverige har en dugfrisk rapport dokumenteret omfattende problemer med antisemitisme i Malmøs skoler. Men rapporten er også blevet kritiseret for at udlægge Malmøs sejlivede problemer med jødehad i særligt muslimske miljøer som en afledt effekt af racisme blandt etniske svenskere. Derfor opfordrer rapportens forfatter Mirjam Katzin, der har en fortid som politiker i Vänsterpartiet, Malmøs skolelærere til at underkaste deres eget værdigrundlag et »normkritisk« blik i bestræbelserne på at udrydde antisemitisme i skolen. Men den normkritiske tilgang er en »banal samfundsanalyse«, hævder kronikøren Lars Åberg i en kommentar for det borgerlige netmedie Bulletin.

»Det Mirjam Katzin egentlig vil sige er, at hele Sverige er imprægneret med racisme, og at »mange andre elever i Malmøs skoler også har erfaringer med racisme af forskellige art gennem diskrimination, fordomme og raceprofilering«. Her nævnes specifikt »elever ved muslimsk baggrund«, som »kan opleve, at den undertrykkelse, de selv udsættes for, er usynliggjort.«. Og så har vi igen på mærkelig vis afkoblet os fra det, der skulle diskuteres og gøres noget ved: antisemitismen i Malmø.«