Er det mon udelukkende mig, som er forbløffet over, at vaccinerne fra AstraZeneca ikke kommer som forfyldte enkeltdosis-sprøjter?
Jeg forstår, at vaccinerne kan opbevares ved køleskabstemperatur, hvilket netop giver mulighed for de forfyldte sprøjter. Influenzavacciner har al den tid, jeg har vaccineret, kommet i omtalte forfyldte enkeltdosis-sprøjter. Det er en uomtvistelig fordel, idet det er tidsbesparende og personalebesparende i allerhøjeste grad, hvilket vil være et aktiv fremover. Det er post festum i denne omgang, men såfremt coronavaccination bliver en årlig »begivenhed« i lighed med influenzavaccination – hvem tror andet? – kunne det lette processen for personalet. Det er omfattende at blande vaccinegranulat og væske for derefter at trække det op i en sprøjte og slutteligt påsætte ny kanyle – når vi taler millioner af doser …
Irene Bjerrehuus, København
Lederstil
I Tim Knudsens i øvrigt meget læseværdige bogværk om statsministre karakteriseres konseilspræsident Estrup i bind 1 side 402 på følgende måde:
»Udholdenhed er en politikerdyd. Men Estrup var ikke udholdende, han var stejl, urokkelig og kold utilnærmelig, når han var trængt. Fleksibilitet til at bryde en situation op viste han sjældent. Estrup holdt andre mennesker på afstand. Han talte mere til dem end med dem. Han var alt andet end en humørbombe, der kunne charmere og forføre. Han var ukarakteristisk for dansk politik, fordi han ikke var en forhandlingspolitiker, der stræbte mod konsensus.«
Og så siger man, at historien ikke gentager sig!
Johs. Due, Hørsholm
Ro på – vi klarer det
Puha, så er vi her: En af de sværeste frister for nutidens 9. og 10. klasser, nemlig ansøgningsfristen for ungdomsuddannelse.
Valget af ungdomsuddannelse er i dag blevet til et meget dramatisk valg, som nærmest virker afgørende for, om vi unge får et godt liv eller ej. Vi tror nemlig, at valget efter folkeskolen definerer livsbanen for resten af livet – men hvis det ikke er rigtigt, hvorfor er det så dét signal, især politikerne sender os?
Det uddannelsessystem vi har i dag, fokuserer i højere grad på resultatet, karakteren og præstationen i stedet for vejen dertil og dermed på lysten til at få viden.
Fra vi starter i børnehaven, bliver vi performance-målt og vænnet til selvevaluering. Igennem udskolingen får vi kastet uddannelsesparathedsvurderinger, test, standpunktskarakterer og andet præstationslort i hovedet. Og boom, så er de ni eller ti år gået – nu former alt det pres og stress sig til en følelse af travlhed, som vi nu skal bruge til at vælge.
Men bevares, som 15-årig er man da helt klart i stand til, at kunne vælge sin uddannelse, eller fremtid, om du vil.
»Man er sin egen lykkes smed«, sloganet for forventningspres. Ifølge samfundet skal vi unge nemlig have klare mål og træffe de rette valg i en alder af 15 år – og hvis vi klarer os dårligt, er det et spørgsmål om manglende engagement og ambitioner.
Det kan godt være, at vi tegner fremtiden, og at fremtiden ligger i vores hænder, men skal vores ungdom derfor fyldes af stress, pres og angst, bare fordi I voksne gerne vil se mestringsevne i os, og at vi klarer det godt?
Vi skal nok finde vores og ikke mindst fremtidens vej, hvis bare I støtter, lytter og har tillid til os.
Så slap af med at kræve så meget af os unge. Drop de konstante forsøg på, at få os hurtigt gennem uddannelsessystemet for fremtidens fordele, og se lidt mere nuanceret på unge.
For altså, dette er bare ét valg på ruten, ét valg i en lang række af valg, som alle mennesker skal træffe i løbet af deres liv – og vi skal nok klare det.
Olivia Anderskov, folkeskoleelev, 9. klasse, Måløv
Forskel på folk
Udenrigsministeriet har malet hele verden »rød« og fraråder rejser til hele verden.
Alligevel rejser vores statsminister til Israel for at mødes med premierminister Netanyahu!
Hvorfor i alverden kan det møde ikke foregå virtuelt, når endda topmøder i EU kan?
Det er ikke nok at spritte hænderne af, hver gang der er en fotograf i nærheden, hvis du vil fremstå som et godt forbillede, Mette Frederiksen.
Anna Dawids, København
