I disse dage hører jeg meget om den så udbredte »migkultur«, der øjensynligt lever i bedste velgående hos de unge. Alle vil gerne gerne ses og være noget særligt. I virkeligheden er det dog slet ikke det billede, jeg har af mine unge medmennesker. Faktisk tværtimod.
Når man står i de nære fællesskaber for eksempel i skolen, til fritidsaktiviteter, ja, der nænner få at skille sig ud. Af frygt for ikke at passe ind klæder man sig ens, man taler ens og værst af alt; så nægter man at give noget af sig selv. Integriteten har lidt et knæk, og ungdommen har overgivet sig til den yderst giftige perfekthedskultur.
Det bæredygtige og værdiskabende fællesskab fordrer en grundlæggende forståelse af principperne om gensidig respekt og tolerance. Et fællesskab, hvor ingen tør være sig selv, bevidner om en komplet mangel på netop disse værdier.
Hvis man ikke kan slå sig løs på dansegulvet eller synge højest uden at blive latterliggjort, så dør den sociale ånd. De faglige miljøer bliver ligeledes stærkt udfordret, når ingen vil ytre sig eller risikere at være den, der svarer forkert. Det bliver simpelthen fatalt for de unge borgere, der træder ud i samfundet, hvis ikke vi kan modvirke denne destruktive åndstilstand.
Hele miseren kræver grundlæggende en drastisk kulturforandring. Det kræver, at der er nogen, der går forrest. Men først og fremmest er det ungdommen, der skal lære at omfavne forskelligheder og glæden, der ligger i at stå ved sin karakter. Det er glæden ved at tage ansvar for sig selv og sine medmennesker.
Daniel Drefeld Petersen, efterskoleelev og hovedbestyrelsesmedlem i Konservativ Ungdom
Hvornår bliver man erklæret død som organdonor?
I debatten om organdonation er det ikke tydeliggjort, hvornår afdøde bliver overgivet til donation. Eksempelvis vil det være de pårørende, der giver samtykke, hvis afdøde ikke selv har frabedt sig organdonation – det vil sige; selv har taget initiativ til sin beslutning.
I den aktuelle situation vil de pårørende være i sorg og muligvis handlingslammet. Og som tiden går, vil organerne overgå til staten. Hvad hvis de pårørende er uenige indbyrdes?
Hvor hurtigt bliver organerne fjernet fra afdøde?
Bitten Bjerre, Hellerup
Katastrofalt at afvikle dansk flag på skibene
Thomas Bernt Henriksen mener 21. februar, at jeg burde være mere balanceret i min reaktion på, at Frigast-udvalget foreslår at skrotte sømandsbeskatningen, den såkaldte DIS-ordning.
Jeg står ved, at det vil være en katastrofe for dansk skibsfart. Det er hjerteblod for os og heldigvis også for Dansk Metal, CO-søfart og Landdistrikternes Fællesråd, som også har advaret kraftigt mod forslaget.
Skibsfarten skiller sig ud fra stort set alle andre brancher, fordi der findes en global standard for aflønning af søfolk. I alle søfartsnationer får de søfarende udbetalt nettoløn ligesom i Danmark.
Danmark vil skille sig negativt ud fra alle vores konkurrenter, hvis DIS-ordningen afskaffes. Det vil betyde færre skibe på dansk flag, færre danske søfolk og højtbeskattede ansatte på rederikontorerne i land, at rederiernes investeringer vil flyde udenom Danmark, og hele den maritime klynge vil savne de maritime kompetencer.
Thomas Bernt forudser i sin leder, at jeg vil svare igen med, at man i stedet bør skære i mediestøtten. Det kunne ikke falde mig ind. Jeg holder mig i mit eget ringhjørne. Og her kender jeg konsekvenserne, hvis man afskaffer DIS-ordningen. Det vil netop være en katastrofe for Danmark som en stor og stolt søfartsnation med et stærkt dansk flag.
Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier
Børneopdragelse
Man kan undres over, at der i Berlingske i kultursektionen 17. februar bruges spalteplads på en oplevelse, som en selvoptaget madanmelder har måttet lægge ryg til i et indkøbscenter, som vedkommende havde forvildet sig ind i. Fri os venligst for ligegyldig forargelse over børneopdragelse og brug spalteplads på at anmelde kultur i stedet, det er der i forvejen ikke for meget af i Berlingeren.
Otto Langhorn, København
