Der skal være plads til det nuværende Palads
Københavns Borgerrepræsentation og Slots- og Kulturstyrelsen må træde i karakter og forhindre, at endnu et firkantet, beton- og glashøjhus skyder op i København.

Københavns Borgerrepræsentation og Slots- og Kulturstyrelsen må træde i karakter og forhindre, at endnu et firkantet, beton- og glashøjhus skyder op i København.

København har igen fået en stadsarkitekt, og det første Lars Jensen kan tage fat på, når hans embedsperiode begynder 2. september, er at sikre, at biografen Palads ikke lider overlast, og at den ikoniske bygning bevares for fremtidige generationer.
Bygningen fra 1918 er opført i stilarten nybarok og rummer foruden den monumentale søjlehal og trapperum i italiensk renæssancestil masser af historie.