Bare rolig – fotografiet er i sikre hænder på Det Kgl. Bibliotek
Fotografier bliver fortsat en helt central opgave for Det Kgl. Bibliotek. Det er vigtigt at understrege, at Den Nationale Fotosamling består.

Fotografier bliver fortsat en helt central opgave for Det Kgl. Bibliotek. Det er vigtigt at understrege, at Den Nationale Fotosamling består.

Berlingske bragte i fredagens avis en kronik om besparelser vedrørende Den Nationale Fotosamling på Det Kgl. Bibliotek, som sker som led i udmøntningen af regeringens arbejdsprogram for staten.
Jeg er enig i de pointer i kronikken, der handler om betydningen af fotografiet og fotografiets historie: Vores visuelle kulturarv er vigtig, og det er en vigtig del af at leve i et demokratisk videnssamfund at kunne forstå og afkode billeder.