Under parolen »der er vælgere i det« kom gymnasielærer, Thomas Grønlund Nielsen, forleden her i avisen med en appel til det borgerlige Danmark. Nu skal der gøres op med Socialdemokratiets blødsødne snak og forståelse for urostiftere i folkeskolen.

Men her må jeg protestere: At Socialdemokratiet ikke kerer sig om ro og orden i klassen, er i bedste fald misforstået, i værste fald bevidst fortegnet.