Historien om Cristiano Ronaldos tidlige exit fra Manchester Uniteds 2-0-sejr over Tottenham onsdag har taget en ny drejning.

Fredag bekræfter United-manager Erik ten Hag nemlig, at den portugisiske superstjerne nægtede at lade sig skifte ind.

»Ja,« siger hollænderen kortfattet, da han bliver spurgt direkte, om Ronaldo selv sagde nej til at komme på banen.

Ronaldo forlod siden tydeligt frustreret bænken og Old Trafford kort før tid.

Som straf for udvandringen er han ikke med i Manchester Uniteds kamptrup til storkampen mod Chelsea i Premier League på lørdag. Det skrev klubben på sin hjemmeside torsdag.

»Indholdet af snakken holder vi mellem Cristiano og jeg. Og vores udmelding er også rimelig klar,« siger Erik ten Hag om sit møde med Ronaldo dagen efter kampen.

Erik ten Hag understreger, at Ronaldo er i betragtning til holdet efter kampen mod Chelsea.

»Han vil fortsat være en vigtig del af truppen.«

Ronaldo lagde torsdag en besked på Instagram, efter at klubben havde meddelt, at han sidder over mod Chelsea.

»Jeg har altid forsøgt at gå foran med et godt eksempel for de unge spillere, som er kommet frem på alle de hold, jeg har spillet på. Desværre er det ikke altid muligt, og nogle gange koger det over,« skrev Ronaldo.

/ritzau/

Få borgerlige råd fra Tom Jensen

I nyhedsbrevet »Borgerlingske« giver ansv. chefredaktør Tom Jensen hver uge sit bud på, hvad borgerlige danskere med fordel kan interessere sig for lige nu.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig nyhedsbreve. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Berlingske Medias nyhedsbreve kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. Dine oplysninger kan blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter, og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.