Udskældt videosystem tæt på Superligaen

VAR kommer til Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjoern Larsen

Dommersystemet VAR (Video Assistant Referee) er på vej til at gøre sit indtog i dansk fodbold.

I en pressemeddelelse torsdag lyder det, Dansk Boldspil-Union (DBU), Divisionsforeningen og superligaklubberne planlægger at implementere VAR i landets bedste fodboldrække fra 2020/2021-sæsonen.

»VAR er kommet for at blive, så det er helt klart et spørgsmål om, hvornår vi hopper med på vognen«.

»Vi mener, at tiden er den rigtige nu, også når vi kigger på de ligaer, vi normalt sammenligner os med,«  siger Kenneth Reeh, konstitueret administrerende direktør i DBU i pressemeddelelsen.

Den endelige beslutning om indførelse af VAR bliver taget på et bestyrelsesmøde i DBU i den kommende uge.

Videodommeren blev taget i brug for første gang d. 21 september 2016 i en officiel fodboldkamp mellem Ajax Amsterdam og Willem II i Nederlandene.

VAR må kun assistere dommeren i forbindelse med fire spilsituationer:

- Straffespark/ikke spraffespark

- Direkte rødt kort - ikke i tilfælde af anden advarsel

- Mål, hvor der egentlig er tale om frispark eller offside.

- Forkert identitet - dommeren tildeler den forkerte spiller en følgestraf.