VAR taget i brug for første gang i Champions League

Onsdag aften blev der skrevet historie i fodboldens Champions League.

For første gang blev VAR-systemet nemlig taget i brug.

Det skete i første halvleg af ottendedelsfinalen mellem Ajax Amsterdam og Real Madrid.

De fleste troede, at Ajax kort før pausen havde bragt sig foran 1-0 mod Real Madrid i de to holds indbyrdes møde.

Men efter meget nøje betænkningstid valgte kampens dommer at annullere Nicolas Tagliaficos scoring efter at have taget VAR i brug.

Dermed forblev stillingen 0-0 til stor frustration for hjemmepublikummet i Ajax.

Da kampens dommer fløjtede første halvleg af, brød pibekoncenten ellers løs blandt publikummet. Ajax spillede nemlig en fremragende første halvleg mod Real Madrid, og mon ikke Ajax-fansene gerne havde set pauseføring til Ajax.

Du kan se VAR-dramaet øverst i artiklen.