Tom Dumoulin går glip af Tour de France

Tour de France blev torsdag endnu et favoritnavn fattigere, da Tom Dumoulin måtte melde fra til Touren.

Profilen Tom Dumoulin går glip af Tour de France efter en nylig operation. Det bekræfter hans hold, Team Sunweb. Dumoulin var en af favoritterne til Touren. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT

Cykelstjernen Tom Dumoulin går glip af Tour de France efter en operation for nylig og behov for længere tid til at restituere.

Det bekræfter hans hold, Team Sunweb, torsdag i en pressemeddelelse.

Den 28-årige hollænder har været i kapløb med tiden for at blive klar til sommerens store etapeløb i Frankrig, efter at han søndag gennemgik en mindre operation i det ene knæ.

Tom Dumoulin var blandt favoritterne til Tour de France, hvor også Chris Froome (Team Ineos) tidligere har meldt afbud efter et slemt styrt inden en enkeltstarten i 4. etape i Criterium du Dauphine for nylig.

Tirsdag styrede og udgik Tour-vinderen fra sidste år, Geraint Thomas (Team Ineos), i Schweiz Rundt.

/ritzau/