Det krævede en anarkist med en storslået plan for at få slået hul på dødvandet i Tour de France – og nå ja, vind fra siden. Vinden var proklameret på forhånd, og der skulle ikke gå mange kilometer af dagens på papiret overkommelige etape, før konturerne af Peter Sagan og Bora-mandskabets taktik stod pinligt klart.
Ideen var lige så simpel, som den var vanskelig at udføre: Udnyt et kuperet terræn i etapens begyndelse til at sætte supersprinterne ud af spil, så den grønne trøje kan komme tilbage på skuldrene af Peter Sagan. Erkendelsen af, at hurtigheden ikke helt er der, når de ypperste sprintere for alvor lukker op for gassen, kan jo tvinge folk til at tænke nyt.
Og så var der åbnet for en etape, der blev stadig mere hektisk, i takt med at feltet bevægede sig ud i åbent landskab, hvor de kraftige vinde, der blæser ind over det flade land mellem Massif Central og Pyrenæerne, ramte fra siden. Og pludselig var det ikke længere kun Peter Sagan og Bora-mandskabet, der indtog en hovedrolle.
Den hektiske begyndelse på etapen betød, at hovedfeltet var decimeret. Det samme var de toneangivende mandskaber. Nok sad favoritterne alle med, men uden vanlig numerisk beskyttelse og dermed endnu mere sårbare for uheld og snigangreb.
Et skulderskub og nogle få brosten
Stortalentet Tadej Pogacar, indehaver af ungdomstrøjen og en mulig podiekandidat, punkterede, og da INEOS-mandskabet samtidig smed folkene frem, netop som sidevinden for alvor lod sig mærke, splintrede det hele. Kræfterne var brugt op hos de få hjælpere, hvis kaptajner ikke kunne følge med, da INEOS-toget trådte speederen i bund og stoppede først, da Richard Carapaz, løjtnant for Egan Bernal og taktisk joker i bjergene, blev offer for det, der i militærsproget hedder »friendly fire«.
Men da var det umuligt at bremse noget som helst i et lille felt, hvor Peter Sagan pludselig var i spil til etapesejren. Alt havde med andre ord flasket sig for slovakken, men et skulderskub, nogle få brosten og et mislykket tråd senere var den plan, der havde så gigantisk potentiale, forvandlet sig til en historisk dårlig spurtplacering.
Alt det så Wout van Aert ikke – han havde travlt med at vinde. Cykelfænomenet tog sin anden etapesejr, da han overhalede NTTs Edvald Boasson Hagen med en halv cykellængde og cementerede sin position som verdens mest komplette rytter lige nu.
Ild til hele butikken
Alt det fyrværkeri, der er blevet skreget på (og som denne signatur mente, man skulle vente længe for at se), kom på en dag, der ikke havde mange underholdningsstjerner ud for sig, da tourens etaper blev offentliggjort. Den var med stor sandsynlig heller ikke blevet til ret meget andet end en fjært i glemslens flod, hvis Peter Sagan lod sig nøje.
Sådan skulle det ikke gå, og med Boras forcering kom en udskilning, der rullede som en lavine gennem hele dagen. Nok blev de mest prominente ofre »kun« UAEs Tadej Pogacar, Mikel Landa fra Bahrain og altså Richard Carapaz fra INEOS, men dagen understregede, at det er muligt at sætte ild til hele butikken uden at være i spil til noget, der minder om den gule trøje.
Der skal lyde en stor tak til Peter Sagan og Bora-mandskabet for at skabe en magisk etape, der havde sommerfugleeffekt over sig. Den grønne trøje er igen hos manden, der har ejet den i syv af de seneste otte år. Nu ved konkurrenterne, hvad der venter, hvis man forsøger at tage den fra ham igen.
