Pogacar vinder igen og nærmer sig ny Tour-triumf

Tadej Pogacar tromler mod endnu en samlet Tour de France-sejr efter en ny etapesejr i Pyrenæerne.

Arkivfoto. Philippe Lopez/AFP/Ritzau Scanpix

Meget skal efterhånden gå galt for Tadej Pogacar, hvis ikke han skal ende som den store triumfator på Champs-Élysées i Paris på søndag.

Torsdag vandt sloveneren i den gule førertrøje for anden dag i træk, da Tourens topnavnene igen dystede i Pyrenæerne på løbets 18. etape.

På Luz Ardiden-stigningen, hvor der var mål, kørte Pogacar fra Jonas Vingegaard og Richard Carapaz til sidst og tog endnu en etapesejr i en ny magtdemonstration.

Vingegaard rullede over målstregen som nummer to få sekunder efter med Carapaz lige i hælene.

Dermed har Tadej Pogacar nu 5 minutter og 45 sekunder ned til Jumbo-Visma-danskeren på andenpladsen og yderligere seks til Richard Carapaz. Der resterer tre etaper i Touren, men ikke flere store bjerge,

/ritzau/