Peter Sørensen har ikke set sin datter i fem år

Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Superliga-træner Peter Sørensen blev i foråret 2017 frifundet for vold mod sin ekskone i en sag, der stadig trækker sine tydelige spor i Vejle-trænerens liv.

Sørensen, der var gæst i TV 3 Sports program 'Offside', afslørede nemlig, at han flere år efter sagens afslutning ikke har kontakt med sin datter, da den fulde forældremyndighed tilfaldt datterens mor.

»Det betyder, at jeg den dag i dag ikke har eller har haft kontakt til min datter siden februar 2016. Det var hårdt dengang, og det er selvfølgelig et blødende sår, der ikke sådan heles,« fortæller en rørt Sørensen i programmet.

Mens Peter Sørensen var sendt ud i et vildt stormvejr i sit privatliv, var han samtidigt træner i Silkeborg.

Foto: Frank Cilius.

»Det var ærligt talt en hård tid, der fyldte rigtig meget på enhver måde. Det, som offentligheden fik indsigt i, var et glimt af en omfattende, langvarig og trist skilsmisse,« siger han og fortsætter:

»Jeg blev mødt af en byge af grundløse beskyldninger, som trak mig igennem en række retsmøder i byretten, i fogedretten, i statsforvaltningen, i familiehuset. Og på trods af, at jeg vandt alle disse sager, endte jeg med at tabe stort alligevel omkring retten til at se min datter,« lyder det fra Sørensen.

Forløbet har sat sine spor hos Sørensen, der ikke bliver påvirket af et stormvejr i karrieren som fodboldvejr.

I hvert fald ikke som tidligere.

»Når det stormer i fodbolduniverset, så ved jeg, at der er noget, der er vigtigere end fodbold. Det er hårde lærepenge, og hvis vi fortsætter meget længere, kommer jeg også til at miste min ry som en hård nyser,« lyder det fra en tydeligt påvirket Peter Sørensen i udsendelsen.

Peter Sørensen blev i august i år ansat som Vejle-træner på en aftale, hvis længde ikke er blevet offentliggjort.

Tidligere har han trænet hold som AGF, Hobro, Fredericia og Silkeborg.