Mellem ulvehyl og løvebrøl

FC Midtjylland og FC København er de eneste bejlere til mesterskabet. Superligaen ruller igen. På alle platforme.

FCM
Kampen om det danske mesterskab er en affære mellem FC København og FC Midtjylland. Her er københavnernes Jonas Wind på toppen, og i tabellen fører »Løverne«, men »Ulvene« er som forsvarende mestre lige i hælene på konkurrenterne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nu hyler de op ude på heden igen. Altså, ikke de ensomme ulve, der lever tilbagetrukket i al ubemærkethed og en sjælden gang imellem sniger sig forbi et vildtkamera, så naturstyrelser og ulvespottere kan få et smugkig ind i de menneskesky dyrs færden i det midtjyske.

Nej, her taler vi om den del af ulveflokken, der med vold og magt vil helt hen til kameraet, velvilligt stikker snuden ind i linsen og slikker sig glubsk om munden for opmærksomhed.

Fodboldversionen af Ulvene fra Midtjylland er udtryk for den der trælse rovdyrsterminologi, alverdens sportshold har det med at hægte sig på for letkøbt identifikation og merchandise på væggen på teenagedrengeværelser.

Men nu skal vi længere ind. Det prisvindende kamera-kobbel fra Discovery er allerede i gang med optagelserne fra hulen i det midtjyske, og teaseren for forårets dokuserie, der går under titlen »FC Midtjylland – Oprøret fra heden«, læner sig op ad succeserne fra Randers i 2017 og AGF i den seneste efterårssæson.

FC Midtjyllands Erik Sviatchenko fælder FC Københavns Jonas Wind. Kampen om det danske mesterskab er en affære mellem de to klubber. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

»Superliga Backstage« gik noget nær over gevind og udstillede en rablende Randers-træner i Ricardo Moniz, når han gik retorisk bersærk og titulerede sine spillere »a fucking disgrace« med hollandsk accent og endnu et nederlag i TV-bagagen. Alt imens direktør Michael Gravgaard kæmpede en ulige kamp for full access som mantra og billetsælgerens forsøg på at gå nye TV- og streamingveje uden redigeringsret.

Alle vi andre, der ingen aktier havde i projektet, var voldsomt underholdt. På de indre Randers-linjer nok nærmere not so much. Åbenheden skabte uden tvivl sympati, ikke mindst i portrættet af den afgående forgænger for Moniz, islændingen Ólafur Kristjánsson, der blottede sårbarheden og oprigtigheden i sin omgang med trænerhvervet.

AGF gik så med på galejen i første halvdel af denne sæson. »Mellem håb og håbløshed« forekom en smule mere restriktiv i kameraadgang, mere æstetisk og velredigeret i sit udtryk. Og givetvis i håbet om en medgangshistorie som udgangspunkt for AGFs velvilje.

Efteråret blev nogenlunde det modsatte, og den sportslige ambition om top seks hænger og dingler i en tynd forårstråd. Vi fik i den grad også David Nielsens »fucking«-lingo som management-løftestang ind i stuerne, men ellers et knapt så farligt setup, omend direktør Jakob Nielsen undervejs da så sit snit til at vende trekanten på midtbanen i forsøget på et tabloidt karaktermord på Stiftens chefredaktør som den konstante torn i øjet på traditionsklubben ude på Fredensvang.

David Nielsen og AGFs sportslige ambition om top seks hænger og dingler i en tynd forårstråd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Nu bestræber FC Midtjylland sig så på at forevige en tilstræbt succeshistorie for rullende kamera, og det går næppe helt galt. Som forsvarende dansk mester og i denne sæson i tæt tvekamp om guldet med FC København, synes den værst tænkelige sportslige blamage på forhånd reduceret til sølvmedaljer. Og så er man vant til at lave larm og gøre opmærksom på sig selv i fusionsklubben, der runder sin 20-års fødselsdag til sommer.

Man er sig så at sige sin kræmmerkommercielle sjæl bevidst, og den nuværende direktør, Claus Steinlein, holdt sig i etableringens tidlige år ikke tilbage fra at fylde bagagerummet med fan-halstørklæder og trække fra hoften til revolversalg ved byfester eller en fanshop i Bilka.

At man samtidig i sportslig forstand igennem stort set samtlige 20 år har gjort sig til en vane at ende i top tre, og i to af de seneste fire sæsoner har kronet ihærdigheden med to danske mesterskaber, er også en magtdemonstration eller en determination, de færreste danske klubber har mønstret.

FC Midtjylland har i sportslig forstand igennem 20 år gjort det til en vane at ende i top tre, og i to af de seneste fire sæsoner er ihærdigheden kronet med to danske mesterskaber. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Med en parallel evne til talentudvikling med videresalg for øje og en udbygget forretningsmodel som mellemstationens tre-fire-femdobling af prisen på indkøbte spillere fra danske klubber, der sætter liden til klausuler og FCMs salgsevner som springbræt. At de så også var på fallittens rand undervejs, rettede bestyrelsesformand Rasmus Ankersens lettere tilfældige kontakt til Brentford-ejer Matthew Benhams Smartodds-pengetank behørigt op på.

Men den uomtvistelige succes ændrer ikke på behovet for konstant opmærksomhed i et hårdt konkurrerende tilskuer-, entertainment- og sponsormarked. Og mon ikke både Steinlein og Ankersen nok skal levere varen foran Discovery-kameraerne de næste måneder.

Som man har haft en tradition for i adskillige TV-formater i klubbens korte historie. Steinlein og Ankersen orkestrerer hylene, mens den mere tilbageholdende og internt rekrutterede træner og sportschef, henholdsvis Kenneth Andersen og Svend Graversen, passer deres respektive arbejdsopgaver og indstuderede replikker.

I FC København er man på den anden side af det kvarte århundrede som klub. Jo ikke så meget ældre end hedens guldkonkurrenter. Dog roligere, selvsikrere, som i et sølvbryllupskvarters snorlige hakkeorden.

Her regerer Byens Hold. Her laver man sin egen TV-produktion, kører en afdæmpet rumlen af et løvebrøl for en merkantil diskretions skyld. Rovdyret behøver ikke at slå sig højlydt for bryst og logo. Platformen giver lidt sig selv sådan rent demografisk. Eller: Der bor bare flere i København.

FC København kan tillade sig at tænke mere i indhold: »Content is king«. FC Midtjylland mere i volumen: »Make some noice«. Man kan ligefrem måle en del af behovsforskellen, måle den aktuelle platform. FCK har knap 219.000 likes på Facebook, FCM 73.000, FCK har 97.000 følgere på Instagram, FCM 32.000, FCK 65.000 følgere på Twitter, FCM 15.000.

Alligevel skal der ikke meget mere end et forsømt forår til for FC København, og panikken breder sig. På børsen, på forsiderne, på cafeen. Det må helst ikke glippe igen i år. Når først bolden ruller på grønsværen og inde i den TV-skærm, som hverken FCK eller FCM kan instruere eller hyle sig ud af, hersker en anden slags virkelighed.

Den, der afgør mesterskaber. FC København har tre points forspring til Midtjylland og 16 runder at gøre godt med. Københavnerne lægger ud mod OB på eget græs søndag. Midtjyderne skal til Vendsyssel mandag aften.

Oprøret fra heden er så langt fra et forårsfænomen, der udspiller sig som doku-format de næste måneder. Det har buldret længe. I København ved man godt, at det ikke længere er nok at råbe, ulven kommer ...