Det vækker minder om den amerikanske borgerrettighedsbevægelse i 1960'erne, når sportsverdenen i USA i så høj grad, som det for tiden er tilfældet, samler sig om Black Lives Matter-bevægelsen.
Sådan lyder det fra Anders Bo Rasmussen, der er lektor i amerikanske studier på Syddansk Universitet og underviser i amerikansk sport.
»Det trækker tråde tilbage til 1960'erne, for der er nogle klare ekkoer i 2020 i forhold til borgerrettighedsbevægelsen,« siger han.
I 1960'erne fik Black Power-bevægelsen blandt andet opmærksomhed ved OL i 1968 i Mexico. Her viste de sorte, amerikanske atleter Tommie Smith og John Carlos deres støtte ved at knytte næven op i luften på podiet.
På det seneste har Black Lives Matter-bevægelsen, der kæmper mod racemæssig ulighed og politivold, gjort sit indtog i sporten i USA.
Det blev senest illustreret i basketball-ligaen NBA, hvor Milwaukee Bucks onsdag aften i protest nægtede at spille.
»Proportionelt er der vel ingen liga i USA, hvor der er flere sorte, og hvor de spiller en større rolle. Så basketball er et oplagt sted at starte i forhold til at få støtte til protester,« siger Anders Bo Rasmussen.
Han mener, at bevægelsen i USA har fået stor gennemslagskraft, fordi flere magtfulde parter har samlet sig om sagen.
»Det har meget at gøre med den synergi, der er blevet skabt mellem græsrodsbevægelser, kulturikoner og kommercielle interesser.«
»De er alle begyndt at tage afstand fra de her episoder med politiet, og de er begyndt at erkende, at man er nødt til at have en samtale om ulighed i det amerikanske samfund,« siger lektoren.
De seneste dage er protesterne taget til i den amerikanske delstat Wisconsin.
Årsagen er nedskydningen af den sorte amerikaner Jacob Blake i byen Kenosha. Han blev angiveligt skudt syv gange i ryggen af en hvid betjent.
Blake har overlevet episoden, men ventes at få mén og kan blive delvist lam.
/ritzau/
