Her er Hjulmands overvejelser op til åbningskampen – og tre trusler mod en dansk sejr

Kasper Hjulmand står med en række kort på hånden mod Tunesien, han kan vælge at spille ud. Spørgsmålet er, hvad han vælger fra start, og særligt tre udfordringer er en del af landsholdets jagt på en god VM-start.

Den danske fodboldlandstræner, Kasper Hjulmand, er klar til Danmarks VM-åbningskamp mod Tunesien i Qatar. Søren Bidstrup

Da den danske håndboldmålmand Kasper Hvidt sluttede sin store karriere, satte han fine ord på, hvad han ville savne mest ved at være spiller.

Det var ikke suset fra tilskuerpladserne, rusen ved at løfte et trofæ eller bruset af adrenalin i kroppen efter en stor redning.