På scenen sad Christian Eriksen og svarede japansk og spansk presse om sit comeback – bag historien gemmer sig en kæmpe bedrift

Christian Eriksen er tilbage ved en stor slutrunde efter sit hjertestop ved EM. Det er en historie, som overgår meget i fodboldverdenen, men i virkeligheden gemmer der sig en ligeså stor fortælling bag Eriksens comeback ved VM.

Christian Eriksen er den største danske stjerne ved VM. Men han mangler at spille en slutrunde, hvor han rammer sit højeste niveau. Søren Bidstrup

DBUs kommunikationschef, Jakob Høyer, gav Mathias Jensen et klap på skulderen med et smil og en gestikuleren af den slags, hvor man lidt beklager ulejligheden.

»Jeg er vant til det, jeg bliver altid sat sammen med Christian,« sagde Mathias Jensen bagefter med et smil, da han skulle interviewes af TV 2.