Før vi kom ind EU, var Danmark en del af EFTA, sammen med blandt andet Portugal, hvis vine vi drak mange af dengang. Siden er de portugisiske vine mere eller mindre forsvundet ud i glemslen, hvilket er lidt synd, eftersom landet på den Iberiske halvø har en del at byde på.
Vinho verde fra det regnfulde kystnære Nordportugal er i dag langtfra kun sødmefulde, let perlende vin, men er blevet sprøde mineralske madvine. Og mens vi taler om mineralitet, hvem ville så have troet, at man skulle gå i spagat over en hyper mineralsk hvidvin til 800 kroner fra vulkanøen Pico i Azorerne, som ligger midt i Atlanterhavet ?
Så er der Douro, portvinsdistriktet, som i faktisk laver mere fullblown rød bordvin end portvin. Og endelig har Portugal selvfølgelig også fået sin egen generation af naturvinsproducenter, som blandt andet producerer orangevin og palheto, der er en blanding af røde og hvide druer.
Søren og Søren smager denne uge følgende vine fra det nye Portugal:
2019 Terramatter, Alvarinho, Vinho Verde, Soalheiro (189 kroner, HJ Hansen)
2018 Canada do Monte, Pico, Azores Wine Company (800 kroner, Parcelle Vin)
2019 POP, Cozs (195 kroner, Fuco Wines/Roots)
2019 Palheto, Humus (190 kroner, Fuco Wines/Roots)
2019 Touriga Nacional, Cima Corgo, Douro, Macanita (370/317 kroner ved 6 flasker Interwine/ Butik Sortebro)
