I sidste uge var Søren Frank inviteret til en heftig aften på Søllerød Kro, hvor et selskab på otte mand drak otte flasker af Lalou Bize-Leroys-bourgogner. Vinene, som var doneret af en hemmelig samler, udgør for tiden en samlet værdi af omkring en million kroner.
Siden er e-mail, læserbreve, Facebook-kommentarer og debatindlæg strømmet ind. En del af dem med det budskab, at vi burde skamme os over at nyde så store vine, mens der er krig i Ukraine. En enkelt læser har skrevet, at det er at pisse på folk med almindelige indtægter og en økonomi presset af tidens høje gaspriser at drikke så dyr vin.
Søren & Søren ser denne uge på, hvad der gør Lalou Bize-Leroys vine så unikke, og hvorfor pokker de er blevet så grotesk dyre. Lige som Søren Frank selvfølgelig giver kritikerne svar på tiltale.