Et af 1980ernes største danske biografhits var Erik Ballings slumstormer-romance »Midt om natten« (1983), der solgte langt over 900.000 billetter på trods af hovedrolleindehaveren, Kim Larsens, tåkrummende mangel på evner som skuespiller og samme Larsens enerverende fløjtemelodier på tre toner.
I sine grundtræk vidner Erik Ballings film om en kærlighed til den italienske, poetiske neorealisme, og i »Midt om natten« er det særligt tydeligt Vittorio de Sicas pjalteproletariske fabel »Miraklet i Milano«, der forsøges mixet sammen med en mere hårdtslående 80er-æstetik. I begge film er der tale om nogle godhjertede mennesker på bunden, der bygger sig en utopisk, alternativ fristad, og som må gå sammen i kamp mod »fascistisk« undertrykkelse. I »Midt om natten« omfatter undertrykkelsen en slags plasticrockere med eyeliner og leopardplettede pandebånd, mens slumstormerne består af et repræsentativt udvalg af »gode« unge såsom flippere og en enkelt disco-bøsse.
