TV 2s aktuelle datingprogram virker i lange stræk som en parodi på DRs succes

Mediekommentar: Vi leder stadig efter den eneste ene – på tv. Det nyeste skud på stammen er en langsom, tålmodig pendant til online-datings hurtighed. Og måske har det faktisk fat i noget rigtigt.

Nanna og Morten har det faktisk ret hyggeligt i »Alene sammen«. Alligevel mangler der noget i TV 2s nye datingkoncept Fold sammen
Læs mere
Foto: TV 2/André Blindkilde
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Måske er det bare mig, men virker det ikke, som om jagten på den eneste ene har mistet pusten? Fra »The Bachelor« til »Fem fyre flytter ind« har vi fulgt i hælene på de mere eller mindre håbefulde, der har tilmeldt sig i den tro, at de forlader programmet hånd i hånd med en anden.

Det sidste nye bud på et datingprogram er TV 2s »Alene sammen«, hvor fire par, der ikke kender hinanden på forhånd, bliver sat ud på nogle meget svenske øer. Eksperterne siger ord om, at de fremmede er sat sammen, fordi de har ens værdier og enslydende tilgang til følelser. Lyder det som noget, du har hørt før?

»Alene sammen« ligner en parodi på DRs »Gift ved første blik« – lige bortset fra det med de svenske øer.

For det første tales der konstant om »eksperimentet«, som om det at placere folk i et svensk sommerhus involverede en sprængfare. For det andet er der eksperterne.

Trine Demant, en antropolog, der »interesserer sig for mennesker«, og coach Lars Møller siger næsten de samme oplagte kendsgerninger som DRs Gerd Martin Hall, der kunne have komponeret sætningen »Rasmus og Alice er et godt match, fordi de er traditionelle og jordnære.« Som om de samme værdier fik jorden til at ryste over Samantha og Daniel, der begravede hinanden i tavshed og køkkenudstyr i sidste omgang »Gift ved første blik«.

Deltagerne i »Alene sammen« er mere udadvendte. Åbne, langlemmede og pæne mennesker, der virker i vatter og som nok kunne finde en partner, hvis det ikke var, fordi de havde vænnet sig til at være alene og hele tiden sætter spørgsmålstegn ved, hvad de egentlig føler. Det gælder ikke mindst kvinderne, der virker totalt forgabt i forestillingen om, at den store kærlighed skal føles tydelig som en lammer inden for de første 72 timer, de tilbringer i mandens selskab.

De føler forholdet ihjel

I stedet for at nyde den andens selskab leder de hele tiden efter et tegn på, at den anden person er »rigtig«. De føler forholdet ihjel. Værst går det for Catrine, der medgiver, at hendes største udfordring er, at hun »ikke bare kan smutte«. Alice fortæller, at hun normalt »ikke giver fyren en chance«, hvis der er en mindre ting ved ham, hun ikke kan lide.

Den går ikke her. Deltagerne er tvunget til at blive i Sverige og se beundrende på, mens deres makker fanger fisk eller fremviser barndomsfotografier. Bedst som man tænker, at det måske er meget godt, at der ikke er en bro til fastlandet, ser det faktisk ud, som om de hygger sig med det.

Catrine, der ikke bryder sig om berøring, lader Alexander vaske sit hår. Det kan faktisk noget at blive hængende og ikke bare swipe videre som på tidens primære dating-medie, Tinder.

På kanten af afsnit fem er jeg klar til at give flere af deltagerne en reel chance for at blive sammen, når kameraet er slukket. Deres tålmodighed har faktisk fået dem til at se igennem mange af de skønhedspletter, man får øje på, før man lærer en fremmed at kende. Måske kan det ende med, at vi tror på kærligheden alligevel. Ikke som en dramatisk eller spændende fortælling, men som et rimeligt søvnigt tv-format, der først vågner, næste gang en deltager fanger en gedde.

Jeg håber, at de alle finder lykken, går hjem og slukker kameraet. Programmet får simpelthen kærligheden til at se uinteressant ud. Det er faktisk lige før, man får lyst til at flytte ud på en øde ø. Alene.

»Alene sammen«. TV 2. De første fem afsnit er tilgængelige på TV 2 Play nu.