De færreste film er enten totalt geniale eller aldeles forfærdelige. I langt de fleste tilfælde kan man finde gode og knap så vellykkede ting, og så er resultatet sådan et sted mellem »rigtig god« og »okay, men så heller ikke mere«.
I tilfældet »Idioten« er vi virkelig ude i en på den ene side- og på den anden side-situation. På den ene side er filmen befolket af ekstremt troværdige karakterer, der – for en dansk film – på næsten uhørt måde taler, som rigtige mennesker gør. I en grad så det til tider næsten føles som at se en dokumentar- og ikke en fiktionsfilm.
Del:
