To timer efter hun fik beskeden, gik hun på scenen: »Det var det værste, jeg havde oplevet«

Gennem et helt år gik hun til læger, der nægtede at undersøge hende. Og da Ann Eleonora Jørgensen endelig blev undersøgt, fik hun den diagnose, hun havde frygtet. Nu fortæller hun første gang om forløbet, der lærte hende at stole på sig selv. Og så har hun en opsang til os alle sammen.

Ann Eleonora Jørgensen var syg i et helt år, før lægerne lavede den biopsi, der viste, at hun havde cancer. I dag føler hun sig lettet. Men hun køber ikke ideen om at man bliver mere taknemmelig eller stærkere af at have været gennem et kræftforløb Søren Bidstrup

Den dag, Ann Eleonora Jørgensen fik at vide, at hun havde kræft, gik alt galt.

Da hun satte sig ind i sin bil, skrabede hun hele siden på den blå Volvo Stationcar. To timer efter sin diagnose gik hun på scenen for at spille teater, og da hun hentede lasagne til sin søn, havde de kun den slags, han ikke kunne lide. Det sidste var faktisk en velsignelse.