Stor forandring i dansk film: »Vi har taget et kolossalt ryk«

Efter en årelang indsats for at påvirke tallene er der nu lige så mange kvinder som mænd, der instruerer danske film. »Vi har taget et kolossalt ryk,« siger Filminstituttets direktør.

Den danske filminstruktør Annette K. Olesen er en af de seks kvinder, der har film på plakaten til efteråret. Dermed er Filminstituttet i mål med få lige så mange mandlige som kvindelige instruktører bag de støttede film. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torkil Adsersen/Ritzau scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Her plejer jeg at stå og bortforklare et eller andet. Det er rart, at det ikke er tilfældet i år«.

Filminstituttets direktør, Claus Ladegaard, lagde ikke skjul på, at der er forandringer at spore i det danske filmlandskab, da han indledte det halvårlige arrangement »Film på vej« tirsdag eftermiddag.

Under præsentationen stod det klart, at seks ud af det kommende halvårs 13 danske premierefilm er instrueret af kvinder.

»Med omkring 20 film om året kan tallene pludselig ændre sig, men der er ingen tvivl om, at tendensen har bidt sig fast. Vi har taget et kolossalt ryk, og det er tredje år i træk, at det ser fornuftigt ud,« forklarer Claus Ladegaard.

Han suppleres af filminstruktør Annette K. Olesen, der er aktuel med filmen »Ingen kender dagen«.

»Jeg ved, at mange af mine kvindelige kollegaer har oplevet, at det var svært at komme til fadet, og jeg har også selv oplevet, at der har været en skæv fordeling af både støttemidler og tilbud,« siger Annette K. Olesen.

Ingen grund til kvoter

Den skæve kønsfordeling blandt mandlige og kvindelige instruktører har længe været en varm kartoffel i det danske filmlandskab.

I 2004 var otte ud af i alt 18 danske spillefilm lavet af en kvindelig instruktør. Året efter var Charlotte Sachs Bostrup den eneste kvindelige instruktør blandt 30 premiereaktuelle mænd.

Anders W. Berthelsen har netop vundet en Svend-pris for filmen »Rose«, er aktuel som Bamse i filmen af samme navn og springer snart ud som instruktør med filmen »Lykkelige omstændigheder«. Foto er fra prisoverrækkelsen sidste uge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

»De første par år skete der ingenting, men lige så langsomt ændrede det sig,« siger Claus Ladegaard, der understreger, at man hverken har brugt kvoter eller tvang.

»Vi meldte klart ud og sagde, at vi havde en målsætning om at støtte lige så mange projekter af mandlige som af kvindelige instruktører. Så førte vi statistik og inddrog selskaberne i debatten. Men der var ingen grund til at bruge de hårde magtinstrumenter som for eksempel kvoter,« forklarer Claus Ladegaard, der understreger, at man skal huske, at tallene nemt kan ændre sig, fordi antallet af film er så relativt lille.

Kan du afvise, at der sidder nogle mandlige instruktører og føler, at de blevet skubbet af banen?

»Jeg tror ikke, at der sidder nogen mænd og føler, at de har mistet muligheden for at lave film. Men man kan sige, at der generelt sidder mange mennesker og synes, at det var lige netop deres film, der skulle have fået støtte.«

Annette K. Olesen, der har lavet fem danske spillefilm, har ikke selv oplevet glasloftet. Men hun er ikke i tvivl om, at der har været mange barrierer. Især for de unge kvinder, der ønskede at lave spillefilm.

»Hvis man kigger dybt i historikken, er der rigtig mange mandlige instruktører, der har fået lov til at lave nogle skæverter, uden at det lå dem til last bagefter. Her har kvindelige instruktører været dårligere stillet, også fordi de ikke havde det samme netværk,« siger Annette K. Olesen.

Blandt de kommende danske premierefilm i 2022 er Paprika Steens »Fædre & Mødre« samt Tilde Harkamps ungdomsfilm »Smuk«. Desuden debuterer Anders W. Berthelsen som instruktør med »Lykkelige omstændigheder«, mens det danske publikum endelig kan glæde sig til premiere på Cannes-vinderen »Holy Spider« af Ali Abbasi.