Mænd frygter diskrimination i dansk film

Et møde om den skæve kønsbalance i dansk film skabte stor kritik under et branchemøde fredag formiddag. ”At kvinderne bliver udsat for ubevist diskrimination er en vandrehistorie,” mener mandlig instruktør, der frygter, at for mange tiltag vil ende med at diskriminere mændene

BM
Debatmøde: Hvordan får vi flere kvinder i dansk film?, afholdt af Det Danske Filminstitut i Cinemateket, København. Deltagere: Anne Sophia Hermansen (ordstyrer), Jenny Lund Madsen, Kim Pedersen og Christina Rosendahl. Her Jenny Lund Madsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

»Hvis disse ting bliver indført, vil vi bare få omvendt diskrimination. Mænd i filmbranchen vil ikke få et ben til jorden. Vi bliver jaget vildt«. Så hård lød krikken fra instruktør Niels Nørlev Hansen, da den danske filmbranche mødtes i Filmhuset fredag formiddag. Mødet, hvor Berlingskes debatredaktør Anne Sophia Hermansen var moderator, var den sidste i rækken af debatarrangementer, hvor branchen skal forsøge at få flere kvinder frem i dansk film. Udgangspunktet er en rapport, der blandt andet viser, at kun ganske få kvinder debuterer med en spillefilm på den filmstøtteordning, der er beregnet til at hjælpe instruktører i gang.

Den skæve kønsbalance har længe skabt debat i miljøet, men i modsætning til tidligere arrangementer var fredagens møde i den grad præget af de kritiske røster. Udover Niels Nørlev Hansen gav manuskriptforfatter Søren Grindersted Hansen sit besyv med. Søren Grindersted Hansen medgiver, at der laves flere danske film af mænd end af kvinder, men han mener ikke, at det er et problem, som Det Danske Filminstitut (DFI) skal ændre på.
»Når man diskuterer disse ting, glemmer man, at der er interesseforskelle. Der er flere kvindelige stylister og flere kvindelige castere, end der er mænd. Simpelthen fordi der er flere kvinder, der interesserer sig for de områder,« sagde Søren Grindersted Hansen.
Ligesom Niels Nørlev Hansen mener han, at de tiltag, som de nedsatte arbejdsgrupper foreslår, kan ende med at diskriminere mandlige filmarbejdere.
»Hvis man vil gøre noget seriøst, kan man for eksempel anonymisere ansøgninger om filmstøtte, så det ikke fremgår, om det er en mand eller en kvinde, der søger penge. Det vil ændre noget. Men de andre forslag er katastrofale,« siger Søren Grindersted Hansen.

De andre forslag, som Søren Grindersted Hansen henviser til, blev fremlagt på mødet af tre uafhængige arbejdsgrupper. Blandt de foreslåede initiativer er at øremærke 50 procent af støttemidlerne til manuskriptudvikling. Et andet forslag var at sikre mere markedsføring til film, der har arbejdet med kønsdiversitet ligesom man også kunne give en økonomisk bonus til film, der er lavet med et ligeligt antal mænd og kvinder på filmholdet. Endelig var det er bredt ønske om, at DFI, der uddeler filmstøtte, klart og tydeligt markerer, at de arbejder for en lige kønsfordeling. Det er disse forslag, som Niels Nørlev Hansen kalder »en løftstang for at få adgang til begrænsede ressourcer.«
»Det er helt rigtigt at færre kvinder f.eks. får produktionsstøtte, men der er også færre, der søger. At kvinderne bliver holdt udenfor eller er udsat for ubevist diskrimination er en vandrehistorie, der færdes i feministkredsene,« siger Niels Nørlev Hansen.

Christina Rosendahl, der er medlem af Danske Filminstruktører og som har siddet med i en arbejdsgrupperne, kan godt forstå hans bekymring.
»Det er jo ikke kun kvinder, der har svært ved at komme til fadet. Der er også masser af mænd, der føler, at de har svært ved at få støtte til deres projekter og de vil selvfølgelig få endnu sværere ved det fremover, når kvinderne også kommer frem på banden,« siger Christina Rosendahl, der understreger, at man skal være forsigtig, når man piller ved de nuværende ordninger.
»Man skal tænke sig godt om for det er klart, at man kan komme til at diskriminere mænd. Men i forhold til at vi har haft ulighed på dette område i årtier, må det være et sekundært problem,« mener Christina Rosendahl.

De fremsatte forslag skal nu vurderes af DFIs bestyrelse, der vil se om man tilslutte sig nogle af forslagene. Filminstituttet direktør Henrik Bo Nielsen understreger dog, at det ikke er alene er DFI, der skal gøre arbejdet.
»Det er farligt at tro, at vi sidder alene med løsningen. Det er hele branchens ansvar,« siger Henrik Bo Nielsen, der er helt afvisende overfor at indføre kvoter.
»At dansk film har det så godt, skyldes, at den fungerer som et samspil mellem marked og stat.

Og vi skal ikke have en situation, hvor staten alene styrer markedet. Så mister vi de personer og det engagement, vi skal leve af.«
En del er dog DFIs ansvar og derfor vil organisationens bestyrelse nu vurdere hvilke tiltag, man vil støtte i et forsøg på at få flere kvinder ind i dansk filmindustri