Skuffende film om superstjerne: Skal alle succesfulde kvinder virkelig møde en mandlig sjuft?

Endnu en film skildrer en kvindelige stjerne som et forkrøblet menneske, der forelskede sig i den forkerte og først blev en kunstner, da hun lærte at sige fra. Det er som om, at der er brugt staveplade i portrættet af Aretha Franklin.

Jennifer Hudson gør sit bedste for at fylde sangerindens sko, og der er både fjerboaer og falske leopardpelse nok til at danne illusionen om en rigtig stjerne, der skjuler sine dæmoner bag et par mørke solbriller. Sagen er bare, at vi gerne vil ind bag de solbriller. Og det kommer vi aldrig i filmen »Respect«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Quantrell D. Colbert/SF Film
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skal enhver kvindelig superstjerne støde på grund tidligt i livet, forelske sig i en sjuft, der reaktiverer hendes dårlige barndom, før hun endelig kan forlade ham og bryde ud i sang som den frie kvinde, hun er blevet?

Skal man tro den stribe af såkaldte biopics, eller biografiske film, der er kommet de senere år, er det sådan en stjerne bliver til. Det er samme slags film, der fortæller os, at kreativitet er noget med at sidde og stirre blindt ud i luften på en klaverbænk, hvorefter man pludselig griber kuglepennen. Og at man selvfølgelig skal have haft et stofmisbrug for at kunne blive en sand kunstner.

Sådan en film er »Respect«, og hvis du synes, at det lyder forudsigeligt, har du helt ret.

Den mandlige sjuft, der nasser på talentet

Det er nu ikke Aretha Franklins skyld.

Man skal have ligget under en meget tung sten for at have misset hendes største hits. I 1987 var Franklin den første kvinde, der blev induceret i The Rock & Rool Hall of Fame. Hun forenede gospel og vestlig musik og havde en enorm betydning for sort populærkultur – ikke mindst fordi hun også brød igennem til et hvidt publikum.

Derudover havde hun en spændende opvækst hos præstefar C.L. Franklin, der tog sig af børnene, efter at moderen, sangerinden Barbara Siggers Franklin, havde forladt hjemmet for at forfølge sin karriere.

Papa Franklin var en vigtig stemme i baptistmiljøet og lod tidligt sine døtre deltage ved gudstjenester og politiske møder. Han var desuden en kontroversiel skikkelse, der var hård i sin opdragelse – og han gjorde tilsyneladende senere et 12-årigt medlem af sin menighed gravid.

Superstjerne med staveplade: Alting er meget tydeligt i »Respect«. En scene i begyndelse af filmen viser, hvordan hun synger med sin mor i stedet for at tale. Senere skal vi flere gange høre forskellige voksne formane barnet om, at »intet må komme mellem dig og musikken«. En sætning som ingen nogensinde har sagt til et barn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Quantrell D. Colbert/SF Film.

Der er altså masser af guf for en sulten manuskriptforfatter, som vil gøre Aretha Franklins liv til film. Desværre var manusforfatteren Tracy Scott Wilson alt for optaget af andre ting den dag, og i stedet for at få et indblik i en opvækst, der i den grad skilte sig ud, får vi kun en overfladisk skildring af miljøet, fuldt af cigarer og musik, i et hus, hvor de politiske samtaler er forkortet til sætninger, der forsvinder så flygtigt som røg mod loftet.

I en kort scene fornemmer vi, at Aretha Franklin blev forulempet som ganske ung, og den episode bruger filmen til at forklare de »dæmoner«, der hjemsøgte sangerinden senere. I det hele taget er mænd en omgang parasitter på hendes liv. Først er der faderen, der vil kontrollere, siden kommer ægtemanden Ted Walker, der er reduceret til en skægget kliché af en damebedårer. Flueben ved klichébingo.

Livet bag solbrillerne

Klicheer er én ting. Noget andet er den overtydelige historieskrivning, der foregår med den store staveplade. Som da Aretha Franklin mister sin mor som ganske ung og viser sin sorg ved at holde op med at tale.

»Hvor længe skal hun være tavs. Der er gået tre uger,« siger faderen irriteret og så er alle vist med på, at Aretha godt nok er ked af det.

Vi får også stavet ud, at intet må komme imellem Franklin og musikken. En scene i begyndelse af filmen viser, hvordan hun synger med sin mor i stedet for at tale. Senere skal vi flere gange høre forskellige voksne formane barnet om, at »intet må komme mellem dig og musikken«. En sætning som ingen nogensinde har sagt til et barn.

Det hele er med andre ord så gumpetungt, at man faktisk bare skal se traileren for at forstå, hvad der skal ske i de næste 145 minutter.

Jennifer Hudson (i midten) spiller Aretha Franklin i en ny storfilm »Respect«, der meget hellere vil fortælle den nemme historie end gøre os klogere på damen selv. Her er hun flankeret af sine søstre Carolyn Franklin (Hailey Kilgore) og Erma Franklin (Saycon Sengbloh). Fold sammen
Læs mere
Foto: Quantrell D. Colbert/SF Film.

Intet af dette er Jennifer Hudsons skyld. Skuespillerinden gør sit bedste for at fylde sangerindens sko, og der er både fjerboaer og falske leopardpelse nok til, at vi forstår, at her er en rigtig stjerne, der skjuler sine dæmoner bag et par mørke solbriller. Sagen er bare, at vi gerne vil ind bag de solbriller. Og det kommer vi aldrig.

Men er det ikke okay at vise, at Aretha havde en hård far, forelskede sig i den forkerte og begyndte at drikke, spørger den kritiske læser? Selvfølgelig er det det. Men alle liv består af tusinde forskellige historier, som kan drejes og spejles på forskellige måder. Det er her den kreative bearbejdning kommer ind og viser os, hvilke dele af Aretha Franklins historie, der er så speciel og vedkommende, at vi skal se en film om det.

Hvad med hendes fokus på de musikalske evner? Hendes bidrag til Otis Reddings sang »Respect«, der blev løftet fra en mandlig kvajebajer til en frihedshymne, da hun fandt på at stave ordet ud i sangens midte: R. E.S.P.E.C.T. Hvad med at vise Aretha Franklin som en ener, der knoklede for sin musik og sin overbevisning, og som nåede at spille ved indsættelsen af tre amerikanske præsidenter?

I stedet får vi endnu en historie om en kvindelig karriere, der går på krykker, indtil damen retter ryggen og siger fra. Hvor er respekten i det?

»Respect«. Drama, 145 minutter. Instruktør: Liesl Tommy. Medvirkende: Jennifer Hudson, Forest Whitaker, Marlon Wayans m.fl.  Premiere 26. august i biografer landet over.