Seks stjerner: Glem alle de andre ting, du ikke nåede, og se her. Dette er årets bedste film

Nogle gange kommer det værste angreb ikke fra omverdenen, men indefra, fra os selv. Det viser Jane Campions mesterlige cowboyfilm, der udskifter fjendtlige indianere og udefrakommende farer med noget langt værre.

Benedict Cumberbatch til hest. Han kan åbenbart ikke kan sætte en fod forkert i øjeblikket. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristy Griffin/Netflix Courtesy
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Indrømmet. »The Power of the Dog« er ikke helt ny. Cowboyfilmen havde biografpremiere i midten af november og er nu kommet på Netflix, hvor jeg så den for nylig. Siden har jeg haft svært ved at glemme den. Og når året er ved at udånde, og boet skal gøres op, vil jeg mene, at Jane Campions opgør med den gammeldags cowboyfilm er blandt årets allerbedste.

Den ellers ret britiske charmeklud Benedict Cumberbatch spiller den midaldrende cowboy Phil, der dyrker sin egen maskulinitet i en sådan grad, at han oplever det som et overgreb, hvis han bliver bedt om at vaske sig inden middagen.

Da hans bror, George (Jesse Plemons), gifter sig med en enke, og hun flytter ind med en langlemmet teenagesøn, der klipper collager og laver papirblomster, er fronterne skarpt trukket op. Peter er antitesen til Phils knudemand – og dog. Intet er helt så firkantet i Jane Campions film.

Selvom Phil er en gammeldags patriark, rummer han også en sårbarhed, som skinner igennem, når han mindes den afdøde ven Bronco Henry, eller når han føler sig alene ved bredden af en sø og for et øjeblik ligger og leger med et florlet tørklæde. Den scene er noget af det mest erotiske og fine, der længe er set, selvom den ikke indeholder andet end stof og mand.

25-årige Kodi Smit-McPee er måske kendt som det unge ansigt fra »Abernes Planet«. I »The Power of the Dog« får han mere plads – omend filmen i den grad tilhørerer Benedict Cumberbatch. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristy Griffin/Netflix KIRSTY GR.

Kammerspillet mellem Phil, George, Rose og Peter foregår i en fantastisk kulisse af bjerge, sand, prærier og vindhekse. Et område, der virker lige så øde, som figurerne er, og som samtidig er det perfekte gemmested for Phil, når han ikke længere rummer at være tæt på de andre.

Det interessante ved »The Power of the Dog« er nemlig, at fjenden hverken er en indianer eller en udefra kommende fare. Filmens få oprindelige amerikanere er fredsommelige handlende, der krydser ranchen på deres vej. Kampen foregår inde i filmens karakterer. Mest tydeligt i enken Rose (Kirsten Dunst). der forsøger at skjule sin utilpassethed på bunden af en flaske bourbon. Dernæst i Phil, der nærmest kun kan vise to følelser – vrede og hån. Nogle gange kommer det værste angreb ikke fra omverdenen, men indefra, fra os selv.

Jane Campion har tidligere været god til at skildre kvinder, der har kæmpet for at passe ind i omverdenens snørende og klaustrofobiske korset. Selvfølgelig skal hun nu kaste sig over den mandetype, der altid har været glemt inde i westerngenrens snævre kønsidealer. Begge typer har svært ved ord, og en stor del af filmens styrke ligger i de helt nære portrætter af de forpinte og vindbidte ansigter, der forsøger at holde det hele sammen, indtil alting eksploderer til sidst.

Måske er dette den første virkelige queer-cowboyfilm, der er lavet. En gyserfilm fra sindet, iklædt Stetson og sporer – og en påmindelse om, hvad der sker, hvis ikke vi tør springe ud og være os selv. Tilsat en Benedict Cumberbatch, der åbenbart ikke kan sætte en fod forkert i øjeblikket.

»The Power of the Dog«. Spillefilm. Varighed: 125 minutter. Instruktør: Jane Campion. Medvirkende: Benedict Cumberbatch, Kirsten Dunst, Jesse Plemons, Kodi Smit-McPhee. Kan ses på Netflix