Gensyn med »Fargo« – med nye skuespillere

Den amerikanske kultserie genopstår med ti nye episoder og en handling, der begynder tilbage i 1979. Før den første »Fargo«-serie og i en tid, hvor USA ifølge instruktøren Noah Hawley på mange måder forandrede sig med Reagan, erhvervslivet, kvindebevægelsen og andre revolutionerende omvæltninger.

Kirsten Dunst som Peggy Blumquist, der drømmer om en karriere som frisør i en større by.?Foto: HBO Nordic Fold sammen
Læs mere

CALGARY: Man må ikke røbe handlingen i den nye TV-serie »Fargo«, som tirsdag får premiere på streamingtjenesten HBO Nordic. Og selv hvis man ville, kunne man ikke røbe ret meget.

Et par dages ophold i den canadiske filmby Calgary, hvor serien blev optaget, afslører ikke meget andet, end at det nye plot er sat med skuespillere som Ted Danson (»Sams Bar«), Kirsten Dunst (»Marie Antoinette«), Jesse Plemons (»Breaking Bad«) og Patrick Wilson (»Oklahoma«) i nogle af hovedrollerne.

Og som producer og forfatter til den nye serie Noah Hawley siger til Berlingske, så må man væbne sig med tålmodighed.

»Det eneste, jeg kan love, er, at de ti episoder er små selvstændige film, der selvfølgelig hænger sammen. De er samtidig præget af den samme sorte humor, som Coen-brødrene er kendte for,« siger Hawley uden at sige for meget og henviser til de to brødre Joel og Ethan Coen, som har skabt »Fargo«-universet. Først i en film i 1996 og senere i TV-serien med samme navn fra 2014. Begge fik både Oscar- og Emmy-priser for instruktion og for serien som sådan.

Og her i Calgary, hvor optagelserne foregår, er hemmelighedskræmmeriet intenst. Man bliver eskorteret rundt. Man må ikke filme eller tage billeder uden tilladelse. Og man må kun stille spørgsmål til de personer, der er udvalgt til at tale med journalisterne. Men så meget kan siges:

Åbningscenen er en slagmark. Røgen driver derudad. En indianer-høvding står fortabt midt i det hele og skuer ud over de døde og sårede indianere og soldater.

 

Senere i åbningsscenen optræder den dengang kommende præsident, Ronald Reagan, og så er der lige tilføjet en landlig rødstrømpe ved navn Peggy Blumquist spillet af Kirsten Dunst, som sætter »Fargo«-universet på den anden ende med sit lidt provinsielle oprør med tidens kvindesyn.

Kulsort humor

Det hele sættes sammen netop med den kulsorte humor, som serien har vundet så mange seere ved, samt den livsnydende langsommelighed, som kendetegner hverdagen i North Dakota og Minnesota, hvor handlingen foregår både i filmen og i serierne.

Heller ikke Ted Danson røber for meget. Da Berlingske sammen med ti andre journalister fra fire kontinenter spørger ham om filmen, er hans åbningsreplik, at det er meget inspirerende at være med i en sådan film og især at blive instrueret af en person som Noah Hawley, der næsten har fået kultagtig status blandt skuespillerne og publikum.

»»Fargo« er et univers, og jeg var ærligt talt skeptisk, da den første serie kom efter filmen, som havde haft så stor en succes. Jeg troede ikke, at serien i det lys var interessant nok, selv om min egen familie havde set den og sagt, at serien var lige så fantastisk som filmen. Selv så jeg faktisk først serien, da jeg havde fået rollen i den nye »Fargo«. Og jeg blev forbavset over, at man var i stand til at lave en sådan serie, som intet havde med filmen at gøre, men som alligevel ramte det særlige »Fargo«-univers«, siger Ted Danson.

 

Den nye serie er med nye skuespillere. Men der er selvfølgelig en vis forbindelse til den første serie, som foregår i 2006.

Det nye er, at filmens handling flytter 27 år tilbage i tiden, således at man oplever nogle af karaktererne i 1979, blandt andet Lou Solverson, som spilles af Patrick Wilson, som i den nye serie er hjemvendt Vietnam-veteran og ung politimand, men som i den første serie havde trukket sig tilbage som restauratør i en diner i byen.

Opgør mellem forskellige forbryderfamilier

Lou Solverson skal sammen med sin svigerfar, Hank Larsson, spillet af Ted Danson, opklare en række mystiske forbrydelser begået af et lokalt forbrydersyndikat, samtidig med at der på sidelinjen foregår en lang række andre dramaer omkring et ungt par spillet af Kirsten Dunst og Jesse Plemons, som er i centrum for et opgør mellem forskellige forbryderfamilier.

Sådan forlyder det, selv om ingen vil bekræfte dette plot. Men undervejs er der så lige den kommende præsident, Ronald Reagan, som er på valgturné i Fargo og så indianerhøvdingen og en række amerikanske soldater som vi endnu har til gode at finde ud af hvordan passer ind i billedet.

Kirsten Dunst er heller ikke mere meddelsom. Ud over at også hun roser Hawley for sin kunnen, så siger hun, at »Fargo« er en produktion, der har været med til at få hende til at få et nyt liv og håb for sin skuespillerkarriere.

Hun lægger ikke skjul på, at hun efter sin store rolle i filmen »Marie Antoinette« havde en krise, som hun kom igennem sammen med en mentor.

»Men »Fargo« har givet mig yderligere lyst til skuespil, og det har været helt vidunderligt at arbejde sammen med alle på holdet. Især Ted Danson har været en kæmpe støtte. Vi har været intenst sammen i månedsvis, og det har taget på os alle sammen. Men det har været inspirerende,« siger Kirsten Dunst, der som nævnt spiller den rebelske Peggy Blumquist, der udfordrer byens lokalliv med sit oprør.

»Peggy er en person, der taler meget, og som har en drøm om at få en karriere som frisør i en større by. Hun laver sine små oprør. Hun lever i sin egen verden, og hun har det indimellem svært med det liv, hun lever. Hun er en meget visuel kvinde, der er glad for kunst og design,« fortæller Kirsten Dunst og tilføjer, at det har været en af de hårdeste produktioner, hun nogensinde har været med i.

»Jeg trængte til en pause efter »Marie Antoinette«, men har lært meget om mig selv og mit skuespil siden. Det her har været en virkelig udfordring. Vi har haft meget lidt fri i de måneder, vi har optaget. Det er blevet til tre dage indimellem. Fritiden er også meget begrænset, når man er skuespiller. Der er meget, man ikke må for forsikringsselskabet, som f.eks. at stå på ski, hvilket er ret naturligt i det her område i Canada«, fortæller Kirsten Dunst.

Rollen gav Kirsten Dunst mareridt

Hun fortæller, at hendes rolle som Peggy Blumquist til tider har været så intens, at den har givet hende natlige mareridt.

»Ikke sådan noget med at jeg blev forfulgt, men virkelige mareridt. Også fordi handlingen er så intens. Så er det godt, at jeg har haft Ted Danson, som har været en virkelig ven. Vi tog ofte enten et slag poker eller en omgang bowling for at få »Fargo« ud af kroppen.«

Og man tror på, at filmen er intens, når man kigger lidt ud i den hangarlignende bygning, vi sidder i for at interviewe skuespillerne.

Ikke langt fra det rum, vi er i, kan man se kulisserne. Blandt dem er en slagterbutik med et kølerum fyldt med kødkroge, hvor det ser ud som om, at der har hængt andet end slagtede grise. Hvad der så har dinglet fra de blodige kroge forbliver en hemmelighed indtil premieren.

 

Heller ikke Kirsten Dunst havde set den første TV-serie, inden hun blev ringet op af Hawley og spurgt, om hun ville have en rolle i efterfølgeren.

»Jeg ser meget TV, men som regel det mest uforpligtende og skøre, jeg kan finde. Jeg så ikke »Fargo«-serien, men da jeg så tog mig sammen, fangede den mig med det samme,« siger Kirsten Dunst.

I Vietnam-krigens skygge

Kirsten Dunst har i højere grad end Ted Danson måttet leve sig ind i hele situationen omkring 1979, fordi hun er født i 1982.

Det er Vietnam-krigens skygge, som seerne oplever i den nye »Fargo« med de enorme omvæltninger, der sker i USA og i resten af den vestlige verden på det tidspunkt. Ted Danson siger, at han faldt godt ind i det miljø, selv om det selvfølgelig var anderledes i Minnesota og i North Dakota end i New York eller i Los Angeles.

Hawley og hans researchafdeling har læst tonsvis af aviser fra den tid for at finde nogle af de begivenheder, der kunne flettes ind i det nye »Fargo« – blandt andet Ronald Reagans besøg.

Men det er store og små begivenheder, der er valgt ud fra nogle kriterier om, hvad der både er tidstypisk, men som også passer ind i det provinsielle rum, »Fargo« skal skabe.

Berlingske møder f.eks. en mand i filmstudierne, hvis job har været at finde de rigtige biler og få dem gjort køreklar, hvilket har sendt ham ud på samtlige amerikanske landeveje.

Et andet sted i værkstedet stifter man bekendtskab med de håndværkere, der har skullet genskabe hele huse fra dengang med møbler og tapet.

Instruktør Noah Hawley siger om valget af periode:

»1979 er et godt år at tage udgangspunkt i. Det var et brud-år i USA, og det var dér, at USA på mange måder forandrede sig med Reagan, erhvervslivet, kvindebevægelsen og mange andre revolutionerende omvæltninger. Der var også en skillelinje mellem tre grupper af militære veteraner: Vietnam og veteranerne fra Anden Verdenskrig, der var den moralske krig i modsætning til Vietnam, og så veteranerne fra Korea, som var en mellemting. Lou Solverson er Vietnam-veteranen og Hank Larson Anden Verdenskrig-veteranen. Man kan på mange måde fortælle historien gennem Lou Solverson, og vi vælger mange scener, hvor de her forskelle kommer i spil.«

Og så er vi tilbage ved åbningsscenen, som ifølge Hawley fører seerne langt mere ind i filmens univers, end seerne i første omgang opdager.

For åbningsscenen betyder meget med indianerne, soldaterne og Reagan. Ifølge Noah Hawley en indledende scene, som han er meget glad for.

Og Kirsten Dunst? Kender hun handlingen?

»Nej, jeg kender kun brudstykker af den – helt ærligt. Men jeg skal selvfølgelig se serien, og jeg ved, at min mor skal se den sammen med sine veninder, som hun vil samle til middag hver gang, et nyt afsnit vises på TV. Jeg er ikke så glad for at være med dér, for jeg er en privat person. Jeg finder et andet sted at se »Fargo«,« siger hun.

 

»Fargo« kan ses fra tirsdag på HBO Nordic