Rockdokumentar afslører ufrivilligt det tragiske ved Bowie-kulten

Brett Morgens David Bowie-dokumentar »Moonage Daydream« er et visuelt orgie og byder på gyldne musikalske øjeblikke. Desværre tynges den af et ulyksaligt behov hos hovedpersonen selv.

»Moonage Daydream« er en psykedelisk, billedsvulmende dokumentar, som instruktøren Brett Morgen har flettet sammen af interviewstumper og koncertoptagelser med afdøde David Bowie, rockens måske største stjerne.

For en fan er filmen i musikalsk henseende som en af de drømme, man som barn havde om at have fri adgang til hylderne i en slikbutik eller en legetøjsforretning. Der er mængder af koncertoptagelser, som jeg i hvert fald ikke kan erindre at have set før, og som et interessant greb er musiknumrene kædet tematisk sammen på tværs af karrieren og ikke kronologisk.